78 km i banken

 

Endnu en dejlig tur på MTB med Ikast a-m, denne gang i fantastisk vejr!

Turen var igen med valgfri start, enten fra Klubhuset eller fra rundkørslen i Hjøllund, for første gang i lang tid fik jeg mig tvunget ud af sengen tidsnok til at tage med fra klubhuset.
Turen gik herfra mod Hjøllund, jeg måtte lige have et pitstop undervejs pga en punktering – men til rundkørslen kom vi da.

Vi kørte en del på skovvejene idag, de er ved at være farbare igen efter vinterens sne og is. Første korte stop var på en udsigtsbakke hvor Carsten, som en anden naturvejleder, kunne berette om alverdens ting, bakkernes navne og fuglelivet når vandet ellers ikke er frosset osv.

 

Men vi kunne jo ikke hold der og slå rødder igang igen måtte vi, gennem Skærbæk plantage og et stykke på asfalt ned af Vorret bakken som er væsentlige lette at forcere nedad end opad.
Men når man har kørt ned skal man jo op igen, det foregik gennem skoven hvor stigningen da ikke er meget lettere at komme op af end på asfalteret vej. Bent er som alle andre malere i klubben helt vild med bakker og han gik straks i front, ved ikke om de kører på akryl eller alkyd maling de kære malere 🙂

Turen gik så mod Lystrupsminde med de udfordringer det giver, inden vi holdt vores velforjente spisepause i 10 minutter ved Vrads gamle station. Jeg havde jo håbet der var åbent så man lige kunne drøne et stykke kage ned til at kører videre på.
Men nej, det blev kun til en slurk vand og en High5 energibar med bærsmag, det minder jo da lidt om kage men mangler lidt flødeskum eller chokolade overtræk

 

Da stationsbygningen ligger lavt i terrænet måtte vi kravle op igen, de dejlige bakker er penge i banken til senere på året!

På asfalten igen og gennem Palsgård skov ned mod Løve og skovmuseet – det er altså en dejlig vej at cykle på.
Herfra mod Hampen og det sidste stykke mod Hjøllund på “den skæve bane” eller jernbanestien som det også kaldes. Tøvejret havde gjort overfladen blød og tung så tøj og cykler fik en coatning mudder inden vi nåede til Hjøllund rundkørslen igen.

Så var der bare tilbage at trille de ca 15 km mod Ikast og komme hjem og få skyllet cyklen og smidt cykel tøjet til vask.
Som mand er det mig en gåde hvordan snavset tøj kommer fra gulvet, bliver rent og er klar til at komme på plads i skabet igen – en af de store gåder i livet 🙂
Vel hjemkommet og badet af skal vi så have lavet en udklædning til Christoffer, vi har jo for vane at få en præmien for vores udklædninger – så det ligger jo et vist pres på os.
Vi er igang med at lave en  udklædnings udgave af Mythbusters, det halv videnskabelige program på Discovery Channel, mere om det ved en senere lejlighed når vi ved om vores arbejdet gav bonus.

Skriv et svar