Belgien 2014 med Ikast Atletik og Motion

Som i 2013 havde Ikast Atletik og Motion arrangeret en tur til Ardennerne i Belgien.
Udgangspunkt var det samme, La Roche en Ardenne, hvor bakker og hullede veje er mere normen end undtagelsen……

Torsdag

Transporten foregik i private biler, med opsamling på hotel Le Floreal, hvor vi også boede sidste år.
Deltagerantallet var desværre skrumpet til 18 personer, hvilket også var medvirkende til at vi var uden følgebil på turene, men det gode humør og stemningen kunne det heldigvis ikke lave om på.
Da vi alle var nået frem fik vi de obligatoriske timer i baren, hvor ruter og kampform blev diskuteret; som vanligt er der ingen i klubben der har trænet i flere måneder!

Fredag

I gang med morgenmaden kl 08:00 og efterfølgende klargøring af cykler og diverse nips ting, som skulle med i lommerne.
Ruten var en kopi af sidste års, hvilket indebar at vi efter 800m cykling har dagens første stigning – ren koldstart, men så er vi da igang med dagens ca 2.300 højdemeter.
Turen går rundt i landskabet, Torben har fundet alle de stigninger og bakker der er i kommunen og vi skal selvfølgelig op af dem alle.

Efter ca 80 km rammer vi dagens depot, en lille bager ved hovedvejen, hvor vi drejer ind på de sidste stigninger.
Der var ved at være tømt ud i flaskerne, bageren fik solgt en ekstra dags omsætning i cola og måske også i kager.
Jeg havde egentligt besluttet at den sandwich jeg havde hugget med fra morgenmaden måtte være nok, men at se mig gå ud af en belgisk bagerbutik uden en kage, kommer næppe til at ske.

Menuen på hotellet var en fin 3 retters, med suppe fisk og en lille tærte. Enkelte var ikke så tilpas med fisken og en enkelt var så nedslået at det krævede et besøg hos en pizza bager..
Herefter stod den på hjemlig hygge eller bytur, hvor vi da lige fik smagt på en af de belgiske specialiteter i flydende form.

Lørdag

Ruten var en ny i forhold til 2013, vi skulle en tur til Luxembourg og retur gennem Bastogne over ca 147 km og et sted mellem 2.300 og 3.000 højdemeter; de forskellige korttjenester var ikke helt enige. Ifølge min GPS dims endte vi på 2.570 højdemeter.

Turen gik gennem åbent landskab og skove, de særlige hullede veje og over de mange stigninger og små bakker. Vi snakkede noget om, at det ikke er så mærkeligt at det kun er de hårde drenge der sidder med i finalen i Vlanderen rundt med det terræn.
Ved første stop i Luxembourg agere Lars Poulsen servicevogn og rykker 1 kg lakridskonfekt op af lommen, som han deler rundhåndet ud af.
Efter pausen havde i vi en fin nedkørsel til byen Clervaux, hvor vi måske kørt lige til den friske side, hvis man spørger borgerne vi mødte i byen.

Herfra gik det igen “hjem” mod Belgien og til frokost i Bastogne.
Vi fik os listet igennem det lokale loppemarked, hvor det var mere end svært at cykle forbi vaffel-, hotdog- og  hamburger boder med en sulten ulv i maven.
Men Torben havde en plan, til bageren som kunne lave baguettes med kylling. Det krævede en skriftlig bestilling før hun fattede at han skulle have 18 og ikke 1 baguettes, i mellemtiden gik nogle af os i Carrefour Express efter vand og cola.

Vi fik spist baguettes, en lille kage og fyldt flaskerne op, så vi kunne få snuden vendt mod La Roche igen.

Efter  lidt afslapning på hotellets terrasse, en bad og lidt afslapning var det tid til en omgang barbecue. Barbecue er ikke helt det samme som i de gode Harzen dage hvor Uwe stod i sin grillhytte og grillede til tonerne af AC/DC. Men kødet var godt og der var nok af det, så ingen gik sultne fra bordet lørdag aften.

En sjov oplevelse lørdag: Jeg kørte med vores GoPro kamera på styret, monteret med et nyindkøbt og originalt styrbeslag, beslaget holdt knapt 2 dage til belgiske landeveje før det knækkede:-)
Jeg har set GoPro kameraer på cykler som drøner ned at single tracks, blive taget med på faldskærmsudspring fra rummet og udsat for al verdens ting – men belgiske landeveje er åbenbart over grænsen…..

Søndag

Ruten var genbrug fra 2013 turen, noget i retning af 57 km på de knoldene veje.
Afsted det gik, med ømme ben og for mit vedkommende en helt kvæstet ryg, jeg satsede på at nå rundt på en solid dosis smertestillende tabletter.
Efter 25 km måtte jeg bide i det sure æble og trille til hotellet, jeg gik glip af den berygtede stigning, som var blevet snakket noget op i løbet af weekenden.
Som jeg husker den, var det også en grim fætter, som stiger 20% gennem skoven og bliver ved med at stige selv om man tror det er slut.

Da alle var tilbage fik vi vores madpakker, 3 begier boller med ost eller skinke, en vand og en chokolade bar.
Så var det bare at sige tak for en rigtig god tur til alle og vende snuden mod Danmark.

Ruterne

Fredag

Lørdag

Søndag – afkortet udgave

Billeder fra turen

Billeder findes på Google Plus

Et par video klip eller 17

 

 

Link til hele playlisten

Skriv et svar