Kategoriarkiv: jagt

Jagt den 20 november

Der har været lidt stille på parkalle.com i et par uger.
Cyklen har også holdt stille, bortset fra onsdagstræningen, men til gengæld har jeg fået luftet både mig, hunden og haglbøssen – så helt i dvale er vi ikke gået.

Jeg var blevet inviteret på jagt af Maries far, Ivan, til deres revir omkring Karup og Ljørring, jeg var også med derude et par gange sidste vinter og der faldt både rådyr og fasaner hver gang.
Jagten begyndte på vanlig vis med parolen, en gang kaffe og rundstykker i jagtstuen.
Der skal jo også lige gættes skud og ben, hvor jagtfiskalen gjorde det tydeligt at vinderen pr. automatik donere gevinsten til jagtkonsortiet :-). Læs videre Jagt den 20 november

Bukkefeber…

Nej ikke her, nu er det bukkepral det handler om!

Endelig lykkedes det.

Efter at have siddet og ventet på skudchancen mange gange i flere sæsonen var heldet med mig til morgen, kort efter solopgang kom bukken luskende ud fra krattet.

Jeg sad fra kl 04:20 med ryggen mod et birketræ, i et markskel med en rapsmark på den ene side og en blanding af juletræer og noget krat på den anden side. Læs videre Bukkefeber…

Jagt på Nielstrup og lidt mere ombygning

Dagen startede tidligt, for en lørdag at være altså, det er første gang i mange år jeg har ventet på at bageren åbnede en lørdag morgen!
Jeg tror sidst har været da Diskotek La´Cabana konflikten kørte i historisk tid.

Nå, men jeg fik købt et rundstykke til mig og en pose som jeg satte af til den stadig tung sovende famile.

I mellem tiden ringede Majbrit, hun havde fået ondt i den ene ben og skulle derfor ikke med. Så vi lavede en lille ændring i planen, frem for at køre alene til Nielstrup skulle jeg samle Jørgen op ved Strib, rart med lidt hyggeligt selskab i bilen.

Efter at have samlet Jørgen op på rastepladsen ved Strib gik turen videre til Nielstrup.
Efter morgenkaffen og den obligatoriske morgenstrammer blev der blæst til parole og fanehejsning, på parolen fik vi oplyst at der måtte skydes hvad jagtloven tillader, dog udtaget klovbærende vildt. Så afsted mod første såt, voliere såten hvor vi blev sat af rundt på markerne omkring og hundende blev sendt ind. Casi sad over ved fod af mig, jeg beholdt snoren på ham da jeg ikke var helt sikker på hvad der ville ske når fasaner og hunde kom frem susende. Der gik ikke længe før de første høje fasaner kom flyvende, der kom vel 4 eller 5 lige efter hinanden og til de samme skytter som kun nåede at få genladet til 2 af dem som endte på paraden.

På de næste såter, i skovene, var Casi med og arbejder ganske fint. Han søger stadig lidt for stort efter min mening, men det må vi arbejde på inden næste jagtsæson. Han fik lettet en fasanhøne i skoven, som jo ikke er jagtbart vildt pt, men han fik den på vingerne uden at rende efter den – super.
Der kom et par kokke mere til paraden på stykker gennem skoven.

Efter frokost gik den løs igen, den første såt var en mindre skovstykke hvor vi blev sat for i skytte kæden, iøvrigt på en plads hvor Majbritt har stået med hund et par gane og hvor der ofte kommer fasaner. Ganske rigtigt, kokken kom naboen skød og jeg gjorde ikke noget det er ved at blive en dårlig vane; kokken fløj forbi og kan sikkert jages igen næste gang der er jagt på Nielstrup.

Efterfølgende gik det løs i en rørskov og lettere optøet mose hvor vandet stod højt. Den lille hund knoklede som en vild gennem de høje tagrør men kunne ikke rigtigt komme igennem de tætte rør. Efter en søgning ind mellem rørene sad han med forpoterne på iskanten og kiggede på mig som om han sagde “giv mig lige en hånd – jeg kan ikke komme op” så han fik lige en hånd op på fast grund igen.
Fasanerne sad i rørskoven, men var ikke lette at få på vingerne, de der kom i luften lever fortsat i bedste velgående.
Ja, lige undtaget en særdeles klodset fasan det blev jaget på vingerne, fløj frontalt ind i et træ og var død på stedet – det har jeg aldrig oplevet før.

Den sidste den af rørskoven var ikke noget for små unghunde, der blev vi sat af og denne gang tog jeg snoren af for at få indlært lidt ro på post, hvilket faktisk gik fint.

Den sidste såt var havesåten, den startede i haven på gården men var mest en stor mark, hvor Casi søgte på åbent land mellem to issøer.

Fanen blæses ned

Jørgen blæser fasanens død.

Paraden

Så var dagen ved at være gået, en fin dag med gode festlige jægere. Det var en god oplevelse at se den fynske natur, som er noget mere afvekslende end det vestjyske flade land og hvor de fleste skove jeg har været på jagt i er plantager hvor træerne står på lange lige rækker. Skoven ved Nielstrup kan vel betragtes som urskov hvor naturen går sin egen gang, ganske vist var det indhegnede stykker med noget der vel ender som pyntegrønt, men størstedelen var ikke tæmmet natur.

Tak for en god dag!

Hjem mod Ikast gik det, en frisk lille tur på 180 km, med en træt hund og en lige så træt jægersmand. Efter aftensmaden faldt Casi om under sofabordet og i følge familien så jeg lige så slatten ud i sofaen.

Idag søndag, var energi så småt vendt tilbage og vi fik gjort lidt mere ved byggeprojektet. Frederik fik sin debut med afkorter saven og som rockwool skærer, det skrider da lidt fremad.

Sne & jagt

Så blev det igen søndag med jagt.
Jeg var igen blevet inviteret med på jagt ved Karup og Ljøring, samme sted som sidst med stort set samme besætning.
Starten gik med kaffe og parole kl 09:00 den største forskel fra sidst var sneen, men sikken en forskel.

I den første såt kom der ikke noget ud af skoven til os der stod på post, der kom en fasan kok fra et nabostykke men der blev ikke skudt til den. I skoven havde hundefolket vist set en ræv som valgte at rende sin vej.

På anden såt, den største del af skoven, kom der en enkelt hare ud af skoven men der blev ikke skudt after den. Langs den ene side var der set en sneppe.

Efter en kort pause gik vi til sidste såt, hvor sneen lå dybt og de kortbenede hunde havde det svært.

Mens vi ventede på at hundene skulle blive sluppet så vi en ræv langt ude, den havde også sit bøvl med sneen. Den valgte at løbe ud til en vågen skytte og endte på paraden.
Da hundene kom igang fik de rejst en rå som løb stille og roligt mod min nabo post, råen standsede et stykke fra jægeren og luntede stille og roligt ind på skudhold, den endte også på paraden.

Efter den sikre såt gik turen mod Ljørring.
Undervejs, ja nærmest i det sidste sving, var føret så fedtet at en enkelt i selskabet kørte i grøften. Men det standser ikke en rigtig jæger, han fik læsset sit grej i en anden bil og kørte med til den sidste del af jagten i mosen.

Casi skulle, som sidst, afløse en af gravhundene i mosen og han var som vanligt tændt. Det var han faktisk allerede lørdag aften da jeg fandt det orange halsbånd med klokken frem til ham.
Mens vi gik på plads med hundene gik skytterne i position, desværre gjorde vinden og vores snak at der lettede 4 – 5 fasen kokke inden skytterne kom på plads.
Igang gik drevet med hundene, vi fik lettet 4 eller 5 fasaner mere og de 2 endte på paraden. Om Casi lettede den ene eller han blot så på den blev lettet er jeg lidt i tvivl om, men han gik gennem krat, sne og mudder i fornuftig stil.
Jeg fik skudt og ramt en kok, er jeg da ret sikker på, den svævede over mod en af skytterne som sendte den en haglbyge, den klappede sammen og faldt til jorden.

Dagen blev kronet med en skovsneppe, som lettede i mosen og fløj ud lags siden og over en vågen skytte.

Dagen endte med en fin parade hvor jagtfiskalen fik delt de nødvendige bøder ud og gjort resultatet af dagens skud / ben gæt op.