Kategoriarkiv: New York

Hjemme igen

Alt godt har en ende, det havde New York turen da også.

Vel hjemme i storbyen Ikast, som virker lidt mindre end før, har vi så brugt weekenden til at komme lidt til kræfter igen.
Det værste jetlag er forhåbentligt overstået, jeg vågnede kl 04.00 og var lysvågen, stod op kl 05.00 og læste reklamer i en times tid og gik i seng igen.
Klokken 10.30 vågnede jeg så igen, det var så lige 3 timer for sent til at nå med på MTB søndagstur med Ikast AM – det må så blive næste søndag.

Men lidt fornuftigt har jeg da fået lavet, de mange billeder skulle sorteres lidt og de bedste 75 er så udvalgt og skal laves til en fotobog i et eller andet festligt format.

Torsdag og sidste hele dag i New York

Så blev det torsdag og vores sidste hele dag i New York for denne gang!
Det sidste at det planlagte must see vi manglede var Museum of modern art, der var andre ting vi gerne ville se men det var ting som vi skulle se hvis vi kunne nå det. Det gjorde vi så ikke, men så er der en grund til at komme igen en anden gang.

Vi tog med subwayen til 53 th street og gik på MOMA.
De permanente udstillingen var malerier og skulpturer fra de store verdens kendte kunstnere og fra kunstnere som nok primært er store herovre.
Vi fik set nogle af Picasso’s tidlige værker fra begyndelse af 1900 tallet, vel ikke hans største periode.

Og skulle man have en 35 personernes sofa i en stue med 4 meter til loftet  så vi et perfekt sofastykke af Monet.

Der er flere fine skulpturer og ja hvis man lige har en ledig plads i entreen så kan man da lige hænge en helikopter i loftet.

En del af etagen med design klassikere var desværre under ombygning, så vi så ikke så meget af den ellers så berømte udstilling af moderne design klassikere. Dog var der stadig plads til en enkelt B&O microfon og Wegner stolen “the chair” som blev berømt under tv debattem mellem Nixon og John F. Kennedy.

Efter dagens kulturelle indslag skulle vi have noget frokost.
I notesbogen havde jeg stadig Carnagi Deli, som et sted man burde se, det gjorde vi så og det var nærmest en vulgær oplevelse.
Stedet var tæt pakket, udsmykningen var billeder af store og små amerikanske kendis’er som har spist på stedet.
En sandwich bestod af to stykker lyst brød og 35 skiver pålæg, jeg fik mig en hot pastrami hvor jeg vil påstå der var kød nok til mere end en uges madpakker. Men ned gled den da 🙂 – Gitte gik kold i sin rostbeef og blev tilbudt en doggybag så hun kunne få det med hjem, vist standard på stedet, men hun afslog dog.

Ja så måtte vi jo lige forbi Macy’s igen, de Levis bukser er bare for billige herovre og Gitte fik suppleret op med lidt flere dufte sager.

Aftenen har vi brugt på den sidste kop kaffe hos en af de ca .7 lokale Starbucks, som ligger inden for 4 blocks og den sidste 24 OZ Budweiser dåseøl og så faldt vi lige i ABC’s nedtælling til Haloeen og fik set Van Helsings vampyr jagter – dejligt med lidt splat og gys før senge tid.

Men kufferterne er stort set pakket og vi er ved at være klar til hjemturen ovenpå en uge med mange indtryk, oplevelser og ting man før kun har set på film og tv.
De høje bygninger, de gule taxier, politi biler som i Hilstreet Blues, brandbilerne, Brooklyn Bridge, neon reklamerne på Times Square og naturligvis Frihedsgudinden.

De mange indtryk som lige bundfældes, så kan det være jeg får rettet lidt til i derhersens “postkort” og får rettet nogle af de mange stave- og slå fejl, men når man sidder på en huslet trådløs internet forbindelse, som ikke altid er lige stabil, så må man prioritere at få posten ud og se lidt bort fra gramatikken 🙂

Tirsdag i New York

Idag skulle vi så prøve at finde Museum of natural history igen !
Vi kom på en subway Downtown og var egenligt ganske sikre på, at det var vejen frem, da vi havde kørt 2 stationer blev jeg spurgt af en “indfødt” om vi var på vej til naturhistorisk museum og ja det var vi da!
Han ville så lige fortælle os at vi var havnet på et express tog som stoppede på 59th street og først igen på 125th i Harlem, men han skulle selv til 81th street hvor vi skulle af, så vi kunne følge ham.
Han fortalte iøvrigt at han havde et hold danske venner som var i byen denne uge, hvilket han mente ca 50% af Danmark måtte være – ja her er mange danskere.

Men til museet kom vi da.
Den første del vi så, om planeter, biodiversitet og menneskets tilbliven var flotte nye udstillinger som var gode. Den ældre den af museet var gammelt, en lang samling udstoppede dyr udstillet i store montre malet som dyrenes naturlige omgivelser – men det hele lignede noget som var lavet i 50’erne eller 60’erne.

På øverste etage var en stor samling dinosaur skeletter, som var imponerende flotte og store.

 

Hoved hallen var desværre spærret af, det blev dele af museet efterhånden i løbet af dagen – så ud til der skulle være et VIP arrangement med spisning blandt de udstoppede dyr.
Generelt var det lidt skuffende, jeg havde nok forventet at det hele blev levende som i filmen 🙂 og vil hellere se det naturhistoriske museum i Londen engang til.

Efter strabasserne gik vi en tur i Central Park og fik kastet lidt mere frisbee.

 

Vi tog en subway til Rockefeller Center og en elevator til Top of the Rock, imponerende udsigt over hele byen – herfra kan man se at byen er STOR!

I Lego butikken overfor Rockefeller Center købte Christoffer en Lego bil og kom med i en konkurrence der gik ud på at samle flest Lego mænd på 5 minutter. Han og en anden gut fik samlet 13 mænd og måtte gætte på et antal Legomænd i en plast krukke – Christoffer gættede bedst og kan nu kalde sig New York mester i Legomand 🙂

Mandag i New York

Det blev den helt store turistdag!

Vi startede med at tage subway’en til Brooklyn Bridge og gik, sammen med 1000 andre, en tur over broen som man skal hvis man vil påstå man har været i New York.

Efter det tog vi færgen til Staten Island, der var ingen af der havde behov for at skulle af på Ellis Island og klappe frihed gudinden bagi.
Vi gik en tur på Wall Street og så kapitalismens højborge :-), mange vagter og overvågning – man passer på byen.

Efterfølgende tog vi lige en subway til Times Square.
Selvom det ikke burde overraske, var der neon, bilboards og reklame skilte for alverdens uundværlige ting og sager – det kan næste slå benene væk under en. Vi var i en MM shop som kun handler med MM (de kulørte chokolader dimser) og merchandise for dem.

Et besøg i en Levis butik kastede da lige et par bukser til en fornuftig pris af sig, men ellers fik vi ikke købt andet end chokolade knapper.

De mange gange junk, friture og andet over proteinrigt kost gav lyst til sushi til aften.
Frederik og jeg rendte en omgang mellem 32th, Broadway og 34th – lyder egentligt lidt blæret eller hvad ?
hvor vi fandt en koreansk sushi & Barbecue som gerne ville lave take a way, de skulle så høre hvor vi kom fra og Danmark nå ja I er gode til mælk og ost – det var så det vi var kendt for på 34th street :-).

Søndag i New York

Søndag havde vi planlagt en tur til Central Park og Naturhistorisk museeum, det gik ikke helt efter planen.
Vi gik til Grand Central Terminal og fik set den imponerende bygning, fandt ned til subway sporene, købt et metro card
og kom med subway line 6 op mod Central Park.
Vi ramte lidt mere af gårdsdagens march against breastcancer, der var live musik i parken og en helt masse mennesker.
Parken bliver brugt meget af motionister som løbere, cyklister og gående som os selv.
Vi fik os en drink ved en af søbredderne og sad og kiggede på robåde, fik spillet lidt med vores frisbee og så startede dagens
små problemer.
I en pludselig bevægelse revnede Frederik bukser, så de blev uterlige. Farmand måtte på lyn shopping på 5th Avenue,
sjovt som der kun var dametøjs butikker i den ende af gaden. Efter at have rendt op og ned fandt jeg dog en meget fin butik som kun
solgte herreshorts og kun til priser der lå omkring 200 $ – men det kunne jo ikke hjælpe noget.
Så skulle vi have fundet naturhistorisk. Vi gik gennem The Ramble, en del af Central Park, som er udlagt som vild natur uden kortelagte stier, FEJL !
Efte en lang travetur kom vi til det vi mente var The Met, ligger modsat Naturhistorisk, og vendte om og gik og gik til modsat side af parken.
Dog blot for at konstatere at vi var gået i en flot bue og var endt længere ned i samme side af parken og igen ved The Met.
Så var det ikke sjovt længere – ingen natur historisk idag! Fandt en diner og fik en gang eftermiddags kaffe / sen frokost.
Så fandt vi ned på en subway station og kørte mod syd, blot for at konstatere at det ene spor på vores Subway station ved 33th street var under ombyning, vi vi måtte med til 14 th Street og tilbage igen.
Så trænte vi ellers til en time eller to på sofaen på hotellet inden vi skulle ud og finde noget aftensmad. Vi endte på en surfer Mexicansk diner, hvor
serveringen var i papbakker og bestikker var plastic – men deres burittos var kanon!
En dag som ikke blev helt som planlagt, men god alligevel da vi fik set en hel del entral Park i et helt fantasisk efterårsvejr.

Lørdag i New York

Så fik vi set en lille del af byen.
Vi havde ikke planlagt det store program for dag 1, da vi lige ville have mulighed for at komme os over evt jetlag.
Men efter morgenmaden som vi spiste på hotelværelset, vi havde købt lidt ind hos en 24-timers købmand – dem ligger der 2 af lige inden for de næste 2 blocks.

Vi valgte at tage en bus ned mod China Town, lidt af en forestilling. Busserne tager ikke mod sedler, kun buskort eller mønter.
Da den første bus havde afvist os måtte jeg rende spidsrod mellem butikker for at få vekslet en 10 dollar sedlel til mønter. Det kunne kun lade sig gøre i en lørdags åben bank, som kun havde quaters, så ind i bussen med en hel rulle mønter og afsted gik det.

Vi stod af mellem Little Italy og Chinatown og gik gennem noget der ligesågodt kunne være i Beijing, en masse handlende med grønt, fisk, kød og andre levnedsmidler. Alle skilte på kinesisk, så hvad man kunne købe ved vi nærmest ikke.

China Town

Ned mod Financial District gik vi gennem Columbus Park, hvor de aldrene kinesere spillede brædt spil, kort og dyrkede tai chi.

 

Herfra kom vi forbi byggepladsen ved Ground Zero, lidt svært at forstille sig hvad der havde stået som World Trade Center før 9/11.
De mange mindeplader var nærmest gemt under stilladser og adgangen til dem var lidt af en opgave pga lastbiler, stilladser og byggematerialer.

Da vi havde kæmpet os gennem byggepladsen kom vi ind i Financial Center, en sand kollos, som nærmest virkede tomt – kun flere klynger af turister på 9/11 tur med guider som fortalte levende om deres egne oplevelser på dagen.

Så gik vi lige tilbage ad Broadway hvor trafikken er lidt mere omfattende end i Ikast, det gjorde det ikke bedre at vi kom modstrøms i en march against breast cancer, med hundredevis ad kvinder i lyserødt, som gik i raskt tempo.
Frederik, fik som den eneste, købt sig lidt udsalgstøj, sluttelig tog vi en cab hjem til 32 street / Madison Ave.

Modstrøms på Broadway Der er taxier nok ! rigtigt NY billede

 

Sidst på eftermiddagen, mens Gitte og Frederik slappede af på hotellet, gik Christoffer og jeg på souvenir shop raid mellem 31 st. og 37 st., han ville gerne have en professor terning  – det lykkedes dog ikke at finde en i de 25 butikker vi nåede igennem..
Undervejs kom vi i en sportsforretning, som havde alt til amerikansk fodbold og basebold. Det havde vi dog ikke lige brug for, men vi købte os en officelt godkendt frisbee. Den regner med at skulle kaste lidt med i morgen, når vi skal i Central Park sammen med alle de andre New Yorkere.

En anden lille ting vi kom forbi var Empire State Building.

 

 Tja så høj den ikke kunne være på et billede 🙂

 

Ankomst New York

Så er vi ankommet til New York og vi har været på den første gåtur i vores neighbourhood omkring Empire State Building, den første hotdog joint er også besøgt.
Ja jeg har taget billeder, men USB kablet ligge hjemme – mon ikke jeg finder et kabel imorgen.

Turen forløb helt efter planen, de eneste køer vi var ude for var de obligatoriske sikkerhedskontroller i lufthavnene.

Tja, klokken her er kun 20.40, men jeg er stadig indstillet på DK tid – hvor klokken er 02:41.
Så nu vil jeg ramme sengen.

Nu med billeder:

Nedtælling III

 

Så skulle vi vist være klar.

Casi er sendt på ferie, han var lige med på arbejde og fik held af at jage en kat op i et birketræ – iøvrigt en sportsgren han ynder.

Planen A med at få hentet Frederik hjem fra London gik som det skulle. Nødplanen, som indebar tog for Frederik under canalen og os i bil til Calais og derfra fuld gas til Amsterdam, blev heldigvis kun til en dårlig joke.

Kuffterterne er stort set lukkede, det sidste tøj som rumler rundt i tumbleren skal lige pakkes i, diverse on-line checkin er gennemført og den sidste kontrol af pasnumre på ESTA dokumenterne er kontrolleret og ok.

Så jeg tror vi er klar, det vi glemmer kan man sikkert købe i New York, tror de handler med det meste derhenne i USA.