Cykling i nyt terræn

Turen i dag gik, under ledelse af Carsten, til terræn hvor jeg ikke har cyklet før – dejligt med lidt afveksling.
Jeg var ganske vist lidt betænkelig ved at tage med på en 100 km blot 2 dage efter en 100 km tur, men det bliver jo turen til Garda i en nøddeskal og sydpå er bakkerne jo forventeligt sejere, så af sted på turen gik det.

Vinden var lidt stærkere og noget koldere end turen i fredags, så fra starten var det iført “skåneærmer” et par stykker spillede vikinger og startede i korte ærme og peb lidt den første lille time :-).

Mod Rørbæksø det gik og mod sædvane, for mig, kørte vi mod Vesterlund og dermed længere væk end jeg har været den vej på cykel. Jeg kommer der ofte i arbejds medfør, da det er hjertet af MES land, men på cykel har jeg ikke været på de kanter før. Så ellers mod Kollemorten og på Hærvejen hvor vi holdt bananpause ved Øster Nykirke, som ifølge guiden er den højest beliggende kirke vest for højderyggen – jow kultur er der også plads til i Ikast Atletik og Motion.
Forbi Tinnet Krat hvor Gudenåen har sit udspring og videre østover. Her kom vi gennem en lille by, Hjortsvang, hvor nærmest hvert tredje hus var til salg – mon det er det de kalder udkants Danmark ?

Herfra mod Tyrsing, hvor Christoffer og jeg engang ledte en halv formiddag efter en FT Springer Working test på det lokale gods. Så gik det ellers rundt hvor Carsten havde fundet nogle bakker til os og mod Løve og Vrads, hvor vi fik fyldt flaskerne ved klubhus nr 2.
Fra Hjøllund fik vi endelig medvind, turen var ellers præget af ca 100 km modvin og 10 km medvind, der gav vi den så hvad der var tilbage i ben’ern, jeg har logget at vi holdt farten mellem 36 og 42 km/t – feeed.

Billeder fra Øster Nykirke egnen.

Så nu gider jeg ikke cykle mere før på onsdag, jeg har håbet på at nå 400 km men nåede “kun” 388 km – det rækker nok også 🙂

Et link til turen skal I da lige have med.

En tanke om "Cykling i nyt terræn"

  1. Hvor er du altså sej, Jens Peter! Det er spændende at følge træningen – både med hund og cykel 😉

Skriv et svar til Majbrit Jensen Annuller svar