Endelig fredag….

Efter en lang og sej uge blev det da endelig fredag og weekend!
Ugens første dage var lidt seje oven på turen med Ikast AM, ikke forbi benene var ømme efter cyklingen – men jeg var bare træt.

Mandagens hundetræning gik ikke som håbet, Casi var i 6. gear og kunne selv ikke koncenrere sig om træningen og arbejdet. Så det endte med vi gik en tur i skoven og sprang over den indledende træning.
Efter gåturen kunne vi dog få lidt apportering og ligeud dirigering til at fungere, så helt spildt var aftenen da heldigvis ikke.

casi
Med en springer i huset ved man aldrig hvor skoene ender

 

Onsdag var vi afsted på noget der ligner 66 km på cykling, det blæste en kvart pelikan men vi fik hidset hinanden op til at give dengas alligevel.
Turen, som blev ledet af Poul Jensen, gik til Karup og var en flad tur uden bakker, men vinden gav os de udfordringer vi ellers gik glip af på de flade veje.

Ruten fra den fantastiske Garmin.

Weekenden havde vist at jeg godt kunne køre lidt hurtigere med på frikørslerne og at jeg godt kunne arbejde lidt mere i modvinden, det fik jeg da brug for på turen.
Under den første frikørsel satte jeg mig på hjul efter tømre duoen, de træder som om de aldrig havde lavet andet. Det gik så godt at vi glemte at få hold på vores kørsel og vi fik kørt noget der ligner 2 km for meget.
På strækningen fra Agerskovvej til Kølvrå satte jeg mig front for en lille gruppe og trak det meste af de ca. 6 km i vinden, det gik faktisk godt – hvis jeg selv skal sige det 🙂

cycling1

 

Torsdag var jeg til den måndetlige gang massage i Ikast Svømmecenter, det er nu rart at få den halvgamle stive krop æltet lidt igennem.

Lørdagen kommer nok til at gå med rengøring, pasfoto og andre små nødvendigheder.
Med lidt held bliver vejr til at komme med klubben på tur søndag, det er med at gribe chancen her hvor landevejs sæsonen går på hæld.

En tanke om "Endelig fredag…."

  1. Nåååh, hvor er han fin, Casi!
    Hvis du kan få det passet ind, vil det optimale mht. træningen nok være, at du går en god tur med ham forud for træningen og at I ankommer i rigtig god til til træningspladsen. Ja, jeg ved, det nok tidsmæssigt er svært, men jeg har selv en megt ivrig hund, der har brug for at stresse af før hun kan koncentrere sig om træningen.
    Mht. cyklingen er jeg passende imponeret! Kan godt forstå, du var træt først på ugen.
    Hils din familie og sig tak for sidst.
    Mange hilsner Majbrit
    NB Du er også velkommen til at besøge min blog. Jaa, det er vel nærmest min hund, Fifty, der forestår blogningen http://www.majbrit-fifty.blogspot.com

Skriv et svar