Endelig påske ferie

Så blev det lang om længe tid til en forårs ferie, det har vi fortjent – mener vi da selv.

Starten på ferien har været travl, på den fede måde, vi har fået hentet en bunke træ til de sidste højbede og fået startet med at save lidt i det, Gitte har fået klippet ned hvad ned klippes skulle og Christoffer har været nedbryder og har fået det gamle gynge stativ væltet.
Frederik fik vist styr på de sidste lektier og bortset fra at Gitte skal arbejde et par dage så er vi gået i feriemode!

Idag var jeg så lige på træning med Ikast AM, en tur ledet af Torben rundt om Hald Sø på omkring 100km.
Da jeg stod op så det ud til at vinden var for doven til at bevæge naboens vimpel, men i det åbne land var der noget gang i vinden. Men 9 friske cykelnørder, som er gode til at skifte føringen, stikker ikke op for en gang bollemælk og vi fik en dejlig formiddag ud af turen.
Området omkring Hals Sø er smukt, bakket og helt igennem genialt cykelterræn.
Vi fik lov at trykke den af på bakkerne langs søen, både frem og tilbage, hvor vi mødte en flok ligesindede som havde samme gode ide som os.

Turen gik bedre end sidst jeg var med klubben den vej, for 2 år siden var vi så uheldige at måtte sende Lars med en ambulance hjem. Han sad bag i feltet og en pludselig opbremsning gjorde at han røg i asfalten, med en smadret cykelhjelm og et hævet knæ som de værste skader. Så godt vi har vores faste princip – aldrig uden hjelm på klubtur!

Men ingen uheld denne gang og jeg er ved at være fortrøstningsfuld med hensyn til benene inden vi skal til Garda i uge 22 og de høje bjerge skal straffes.

Link til turen

Skriv et svar