Et par ugers træning på cyklen.

Efter et par ugers fravær, pga skiferier og andre dårlige undskyldninger, er der kommet lidt gang i cyklen eller cyklerne igen.

Lørdag den 25. februar var turen for første gang i år på racercyklen, jeg ville egentligt have været med klubben på MTB, men jeg havde misset at starten gik kl 12.20 fra Højllund og ikke fra Navervej. Så jeg måtte med lynets hast give raceren lidt luft og olie og hoppe på den, turen var annonceret som et par timer mod øst hvor vi skulle finde lidt bakker.
Vinden var frisk, ja nærmet en halv pelikan, og fra start i ryggen, så mod Vrads gik det med høj fart og lav puls. Da vi så kørte mod Asklev og Funder blev det en ond sidevind; hvorefter det blev en ligeså ond modvind.
Da vi kun var 3 afsted, Lotte, Bjarke og undertegnede, kunne man jo ikke så godt gemme sig hele vejen rundt. De andre to var lige hjemkommet efter en uges træning på Gran Canaria og var i forrygende form, jeg var knapt så godt kørende.

På vej hjem kunne jeg godt mærke at det ikke gik som det plejer, fra Bording ville ben’ern bare ikke mere og jeg blev svimmel og næsten omtåget!
Lotte måtte sætte sig i front og Bjarke måtte skubbe mig over bakkerne, det har jeg ikke oplevet siden min første 110 km tur for 4 år siden.

Da vi nåede Ikast skiltes vi ved Nygade, jeg har ca 1,5 km hjem derfra, men da jeg havde max 1 km hjem måtte jeg stoppe og jeg overvejede kraftigt at ringe hjem og bede om at blive hentet 🙂
Hjemkommet, ved egen hjælp, drattede jeg nærmest om på køkkengulvet og måtte lige kaste et glas sukkervand og en kage ned for at komme ovenpå igen.
Nå, så lærte jeg nok at få spist noget og få noget energi i drikke dunken!!!!

[gcmap act=”152964725″]

 

Søndag måtte jeg så lige ud igen, blot at teste om det var formen der var blevet helt væk eller det var en enlig svale, jeg tog en tur på 50 km omkring Bording og Ikast.
Det gik meget bedre og selvtilliden kom lidt tilbage igen.

[gcmap act=”152964710″]

 

Den 4.marts gik det så løs på MTB, jeg havde styr på startsted og -tid, kl 08:15 gik det fra Navervej mod Højllund.
Til starten var vi 3, Carsten, Knud og jeg, Knud havde haft gæster til kl 04:40 og han skulle lige vågne før han kunne trække i vinden mente han, så jeg tog fronten fra Navervej til vi kunne dreje ind i skoven.
Et stykke inde i skoven kunne vi se en blåklædt rytter længere fremme, jeg satte lidt gas på og kom op til hvem der viste at være Kaj. Han var kørt hjemmefra lidt tidligere da ham mente formen haltede lidt – det eneste han fik ud af det var at han selv skulle knokle med modvinden:-)

Ved rundkørslen ventede Christian, da han var på cyklen kørte vi en fin tur rundt i skoven.
På turen rundt kom vi blandt andet over gedestien, jeg har hørt meget snak om den men aldrig prøvet den før, det kræver næsten at man er en ged – sjov bakker hvor kanten man cykler langs er temmelig stejl ned i skoven.

Efter noget i retning af 40 km rundt, vendte vi næsen hjem mod Ikast igen. Vi blev enige om at tage landevejen og komme lidt hurtigere hjem, jeg tog fronten og trak hjemover. Ikke det store problem i medvind – men det lyder godt ikke!

[gcmap act=”154978797″]

Dagens tur den 11. marts var på racer, vi var 8 mand m/k som havde valgt at tage med Bjarke rundt om Rørbæksø.
Der var lidt vind så man kunne let holde varmen selv i knickers som jeg, flere spurgte ganske vist om hvorfor jeg havde blå ben fra morgenstunden eller hvorfor jeg havde lange lodne  underbukser på under mine knickers – men jeg er bare sej:-)

Turen gik uden de store problemer, en enkelt punktering og ja et lille styrt eller et vælt var det vel nærmest. Torben og Finn, som forøvrigt har en ledig plads til La Marmotte, fik lavet en gang koks i en cykel sluse ved Ejstrupholm og røg i mudderet til nogen morskab.

 

Og så fik jeg mig da lige taget sammen til at komme i gang med onsdagstræningen igen, ganske vist på racercyklen og ikke på MTB som vanligt, hvilket Marting brokkede sig noget over – men  i gang kom jeg da.
Så er der kun 3 uger til onsdagstræningen på landevej og racercykel starten igen, det bliver så godt!!!!

[gcmap act=”157047751″]

 

Skriv et svar