img_2319

For dårlig teknik og for tynde ben

Så blev det søndag og tid til en gang MTB igen.

Jeg har i en rum tid gået og samlet mod til at skulle med tempo MTB holdet, som kører om søndagen med start ved søbadet ved Almindsø ved Silkeborg.
I sidste sæson blev de døbt de vilde drenge, da det var alles indtryk at det var en omgang hæsblæsende kørsel i teknisk svært og hårdt terræn i de mange bakker omkring søerne ved Silkeborg.

Under vores afslutning på sommersæsonen var der en af de faste deltagere på holdet som var lidt træt af tilnavnet. Der blev agiteret for at vi skulle prøve at tage med, for JA der blev kørt stærkt og hårdt, men ikke mere end at alle eller de fleste i en rimelig form kan køre med.

Så let lokket af Per Bay valgte jeg at tage med, jeg havde mødt Carsten Wad på losseren lørdag og han ville også prøve at køre med fra Silkeborg.

Jeg samlede Per og hans cykel op med Land Roveren og vi var klar til start kl 09.00.

Starten var et kort stykke langs søen ind i skoven, og så skal jeg da lige love for det gik op og ned, op og ned – fuldstændigt vildt!
Jeg sad længst bagud og kunne ikke lige se fronten, men jeg tvivler meget på at der var ret mange der kunne holde sig på cyklerne hele vejen, jeg måtte af og trække op af den første stejle bakke, både op og ned !
Det var for vildt for min psyke og mine åbenbart svage ben.

Efter ca en times kørsel fik Carsten nok og ville køre en tur rundt i skovene selv, jeg valgte at tage med ham på hans tur og vi fik en dejlig tur ud af det.
Vi kørte også en del bakker, men primært bakker hvor vi kunne blive i sadlen hele vejen.

Jeg ved godt jeg aldrig bliver den bedste tekniske MTB kører og heller ikke den i klubben med de bedste ben, men jeg føler ikke jeg er den sløveste.
Så holdet i Silkeborg er ikke for alle – det er for de vilde drenge! og det er helt fint der skal være udfordringer for alle….

Men mon ikke jeg prøver at tage med igen om en måneds tid, når jeg lige har kørt lidt mere i stængerne på onsdags MTB holdet – det tror jeg nok jeg gør 🙂

Profilen for turen :

Selvom jeg ikke fik taget mange billeder, overskuddet manglede, skal I da ikke snydes for dem jeg tog.

 

Ruten fra Garmin dimsen:
[gcmap act=”122189664″]

Skriv et svar