Harzen 2012 – fredag

Efter torsdagens bustur og den obligatoriske godnat øl, lidt kaos med fordelingen af værelser og andre sjove småting, kunne vi gøre cykler og ben klar til den første tur på 10 års jubilæums klubturen til Harzen.

Dagens oplæg, fra Torben, var godt 100km hvor vi skulle samle de bakker op han havde fundet.
Kort før start blev jeg pludselig udnævnt til kaptajn eller assisterende under navigatør for gruppe 2 og fik beamet ruten over i min Garmin dims, lidt spændende når man nu kender mine tvivlsomme evner som stifinder.
Yderligere spændende er det at skulle finde vej rundt når man kun har ruten i GPS’en og ikke har nogen fornemmelse af hvor vi skal hen, men med Team Remmevej i ryggen kan det jo ikke gå galt.

Turen startede med en rask lille nedkørsel på knapt 10 km, man bliver så frisk af den kolde luft når den suser i ansigtet på en med god fart.
I Odertal kunne man så komme af med overtrækstrøjen og cykle videre i lidt mere sommerligt outfit, nogle mere sommerligt end andre; enkelte valgte at beholde de lange bukser og neopren sko overtræk på – det må have været dejligt varmt.

Herfra gik det på flad vej, eller så flad vej som man kan på de kanter, frem til ca 35 km mærket i Zorge hvor det begynder at gå op mod Hohegeiss. En rask lille bakke på små 7 km med start i ca 310 meter sluttende i 630 meters højde.
Da alle var kommet op gik det igen så fladt som det nu kan, frem til vi skulle ned igen og med den størrelse jeg nu har går det klart bedst nedad. Selvom vi kørte med god fart i front kørte vi fornuftigt og passede på hinanden.

Tiden var ved at nærme sig frokost, men der var lige lidt flere højde meter som skulle overvindes før vi kunne gå i pit og kaste os over de madpakker, som lå trygt i følgebilen i Jens’s varetægt.
Vejen op til Sophienhof, hvor vi skulle spise, er en lille sjov (på den onde måde) vej som snor sig op gennem skoven, små 2 km med en gennemsnits stigning på ca 10% – det kunne da lige trække sveden frem.

Et par stykker rugbrød og et par chokolade kager tungere måtte vi på cyklen igen, startede lige med at cykle lidt op af bakke igen; det er så dejligt lige at få gang i de kolde musker med en god bakke.
Videre det gik mod Braunlage, vejen vender let op mod himlen hele vejen men ikke noget alvorligt stejt.
Fra Braunlage skal man så op over Sonnenberg for at komme hjem, vejen fra parkeringspladsen ved Bergsport Arena i Sonnenberg er et stykke øv vej.
Man kommer oftest den vej når man er ved at være småtræt, den går op, lidt mere op og når det så blæser modvind er det da for dumt at cykle højere op end det hotel man bor på 🙂

Men hjem kom vi da….

Og skal jeg evaluere min første dag på jobbet som  navigatør, synes jeg faktisk det gik rigtigt godt om fredagen, herfra kunne jeg kun skuffe.

Efter fyraften får man gerne en fyraftens weiss bier, rent faktisk to, men der skal altid evalueres og måske moppes lidt når man kommer til hotellet.

Ifølge min Garmin dims og dens lidt vildledende kalorie beregning skulle jeg have forbrændt 5.100 kalorier. Det var derfor let for Svend Erik at lokke mig med på konditoriet nede i byen.
Af den ene eller anden grund valgte vi at gå forkert, som sidste år, vi måtte derfor gennem en park, forbi et stadion, ud til en eng og noget af vejen tilbage igen inden jeg kunne min erdberg torte.

Til aften var der en omgang gullash mit bratkartofln, er ret sikker på at det går lige i ben’ern.
Humøret er altid fantastisk om aftenen, akustikken på hotellet elendigt så det lyder som om der er 35 vilde på tur med midtjysk råbeklub – helt igennem verdensklasse!
Ruten og højdeprofilen:

 

Og en flok billeder:

Skriv et svar