Harzen 2012 – lørdag

Lørdagen kom. som lørdage jo gør, og vi måtte igang igen.

Efter et solidt morgenfoder og en hurtig klargøring af cyklerne kørte vi fra Hotel Rehberg kl 09:00, dagens tur var skemalagt til 145 km og som fredag blev vi delt i 2 grupper. Jeg fik genvalg som navigatør i gruppe 2 – og det skulle de aldrig have gjort!

Dagens tur skulle starte med en lang men forholdsvis ufarlig nedkørsel, den er dog stejl og farten kan blive høj.
Lige før vi nåede til nedkørslen gav Johnny Lilllund os lidt undervisning i nedkørsels teknik, noget med at læne sig den “forkerte vej” i svingene og dermed holde et bedre tryk på dækkene. Han viste os teknikken på sine MTB kurser i foråret og efter lidt tilvænning kan man faktisk tydeligt mærke fordelen ved teknikken.
Hvis tiden er til det kan der gå helt ingeniør nørderi i det, som han selv kalder det, og han kan redegøre for center of gravity og grunden til at man skal dreje overkroppen lidt anderledes end man føler naturligt, vist lettest at vise med et billede.

Ned det gik og som vanligt holdt Jens med følgebilen, så vi kunne komme af med noget at tøjet – det var så først her jeg opdagede at jeg ikke havde fået tændt min Garmin.

Herfra gik det gennem Braunlage og mod  Elend.
På skovstrækningen mellem byerne havde vi en af de mere trælse oplevelser, gruppe 1 lå vel små 250 meter foran os i gruppe 2, de cykler over en blød bakketop og dermed ud af syne for os. Vi bliver overhalet af en rød VW, som kører ganske forsigtigt, den kommer over bakken og ca 10 sekunder efter hører vi et slemt skrald, med en del undren i gruppen til følge.
Da vi kommer over bakken ser vi en Audi holde i modgående vognbane, med venstre forhjul revet i smadder, den røde VW holder et stykke længere henne, ligeledes i venstre vognbane og vores gruppe 1 cyklister står i grøftekanten i højre vognbane.
Da vi havde fået trafikken stoppet og var blevet sikre på at der ikke var nogen cyklister komme i klemme kunne vi drage et lettelsens suk…..

Som jeg opfattede det, var den røde VW i gang med liste forbi gruppe 1, Audien var kommet med fuld knald den modsatte vej og havde åbenbart så fine alufælge at den ikke måtte komme ud i kantgruset og lave lidt plads. Følgen af det var at VWen havde ramt Audien, som havde fået revet venstre forhjul af navet og blæst samtlige airbags op, VWen var kuret på undervognen med gnister stående til alle sider og var røget mod venstre.

Jeg forsøgte mig med lidt psykisk førstehjælp til passageren fra Audien, hun stod og så ked ud bag bilen, men Tommy sagde at hun først gav sig til at stortude da jeg gik – så det skal jeg nok holde mig fra en anden gang.
Vi som ikke havde set hvad der skete cyklede videre så trafikken kunne blive genoptaget, vi samlede så op nogle km senere.

Videre mod øst det gik, igen delt i to grupper, vi blev så mødt af en helt arsenal af udrykningskøretøjer; om detvar til ‘vores’ uheld eller et andet vides ikke – men de havde nærmest sat alt der kunne sige babu og blinke blåt ind.

Vi havde lidt morskab undervejs da vi flere gange kom foran gruppe 1, som havde bøvl med deres navigatør og GPS signalerne.
Vi kom foran gruppe 1 to eller tre gange, den ene gang var Jens kørt langt foran og på en stigning, han kom tilbage og troede han vi var kørt forkert da gruppe 1 ikke var nogen steder foran os. Han kørte så tilbage og fandt dem bag os, det havde vi noget sjov ud af – men gruppe 1 kom vist til at le sidst…..

Da vi nåede en lille flække ved navn Friedrichsbrun var det min GPS der koksede, den gik helt kold og måtte genstartes.
Efter lidt venten kom den til besindighed igen, troede jeg, og viste os ud af byen og ned af bakkerne, det gik fint afsted i ca 10 km indtil den sagde foretag U-vending, hmmmmmm.
Valget var nu at cykle til bage til Friedrichsbrun og finde ind på ruten igen, men  hvor fedt ville det være at få mindst 20 km ekstra, når vi havde en i gruppen som var ved at være kørt træt?
Vi holdt et kort cyklende krisemøde og valgte at finde hjem til St. Andreasberg den korteste vej, min GPS sagde der var 96 km, Lars Kris sagde 35 km og smedens sagde 25 km – vi tog da lige smedens!

Turen var faktisk ganske pæn med fin asfalt og god læ fra vinden, det som plagede mig mest, udover den sårede  stolthed, var af gruppe 1 nu ville sidde de sidste
30 -40 km uden følgebilen og dermed uden vand. De havde også måtte ind hos en sur ‘tissekone’ som ville have € for at give dem lov at tanke vand i flaskerne.

Efter Barunlage går det op-op-op mod St. Andreasberg, vores trætte medcyklist var ved at være meget træt og vi måtte skiftes lidt til at skubbe ham på bakkerne.
Henrik tog dog det sejeste jeg har set længe, da stigningen rigtig tog fat satte han hånden i ryggen på vores kollega og rykkede fra så vi andre måtte holde kæden stram for at følge med – stor respekt!

Vi kom hjem efter at have snydt ca 15 km på grund af GPS koks i Friedrichsbrun, gruppe 2 cyklisterne var dog slemt tilpasse med at have sparet de km!

Under parasollerne kunne vi så nyde en cola! indtil gruppe 1 kom hjem, de var ikke helt så tilfredse med at vi havde kørt kortere 🙂

Da alle var hjemme og havde fået skiftet til gallatøj, eller noget der ligner, var det store jubilæumsmiddags tid. Tre retter fra det Tysk/Balkanske køkken med alt hvad dertil hører.

Vi fik sagt tak til Torben for planlægning og afvikling og til Jens for kørsel og servicering af cyklister gennem 10 år – de har gjort det rigtigt godt!

Under og efter middagen kom der for alvor gang i optakten til søndagens klassiker tur, den med de to vigtigste sejrs muligheder for cyklister i Ikast Atletik og Motion, Osterode Classic og 18% stigningen på Breite Strasse i St. Andreasberg.
Grupperingerne er som altid Team Remmevej mod Team undervogn, Team undervogn var i år blevet til Team Undervogn/Malermester og var en overgang ved at blive til Team Undervogn/Malermester/Tinkhoff Bank – men det navn var der ikke rigtigt flow i.

Bent Malermester købte, som i 2011, ryttere med Sambuca og vi var sikre på holdets styrke…..

Gruppe 2s rute lørdag:

Profilen:

 

Skriv et svar