imag0251

Jagt den 20 november

Der har været lidt stille på parkalle.com i et par uger.
Cyklen har også holdt stille, bortset fra onsdagstræningen, men til gengæld har jeg fået luftet både mig, hunden og haglbøssen – så helt i dvale er vi ikke gået.

Jeg var blevet inviteret på jagt af Maries far, Ivan, til deres revir omkring Karup og Ljørring, jeg var også med derude et par gange sidste vinter og der faldt både rådyr og fasaner hver gang.
Jagten begyndte på vanlig vis med parolen, en gang kaffe og rundstykker i jagtstuen.
Der skal jo også lige gættes skud og ben, hvor jagtfiskalen gjorde det tydeligt at vinderen pr. automatik donere gevinsten til jagtkonsortiet :-).

Herefter kan løjerne begynde, jeg blev sat på post langs vejen hvor der står et lavt trådhegn. Det er helt på modsatte side af skoven i forhold til de andre gange jeg har været med og har set vildt, men der er altid kommet vildt ud  til alle side så det var en fin post.
Da drevet startede blev der hurtigt gang i den, der blev råbt om råvildt til højre og råvildt  ligeud, så det var om at holde sig på mærkerne.

Jeg vil tro at drevet har været halvt gennem skoven da jeg hørte hurtige ben bag mig, jeg kunne over skulderen se et rådyr som løb langs skovkanten bag mig – det giver lige et lidt højere puls 🙂
Dyret kom ud til højre for mig, blev lidt forvirret over det lave hegn og standser lige op i ½ sekund, desværre mellem mig og nabo posten og med enden mod mig – så bøssen kom op og ned igen uden at hoste hagl ud!
Dyret genvinder fatningen og løber 5 meter hen mod naboen, springer elegant over hegnet og er så på skudhold for naboen.
På hans første skud er dyret stadig i spring og render videre, på andet skud er det på vej ind i krattet modsat den smalle vej, dyret bliver ramt men løber videre.
Vi gik over og kiggede på skudstedet og skytten gik som den eneste ind i krattet, vi skal jo ikke have ødelagt spor for en eventuel hund! Han kan se hår og sweiss, men ikke noget dyr hvilket tydeligvis plagede ham.
Ansvarlige jægere som selskabet består af ringede derfor efter en sweisshund. Han kunne så først komme ved 13 tiden. Der var lidt uklarhed om årsagen, nogle mente han havde sagt at hans kone var brunstig, men den rigtige version var vist at hun holdt brunch!

På næste såt blev jeg sat af langs siden først på stykket og det eneste jeg så var en sneppe, men den ville ikke lige komme på skudhold – sikkert heldigt nok for det er altid svært at overbevise et jagselskab om at det ikke er den første sneppe man har skudt. Til ikke jægere kan jeg oplyse at man, uvist af hvilken grund, skal kysse den første sneppe man skyder i r…. hvilket jeg har gjort!
Herfter var der lige en mellemsåt, bag bilerne på parkeringspladsen, hvor man kunne få udvekslet løgnehistorier og få tanket en sodavand eller øl på sig selv.

Den sidste såt i Karup er et stort areal med lave buske og en masse krat hvor der har været rådyr de andre gange jeg har været med.
Jeg blev sat på en post i enden af stykket og kunne så vente på drevet, jeg fik samme nabo som på første såt og han havde det held at der kom en sneppe ud til ham, som han fældede i et skud.
I drevet fik de held af at nedlægge et rådyr, herefter var det den sikre såt, madpakkerne, og så videre til Ljørring.

I Ljørring fik Casi lov at være med til drevet, han var noget overtændt efter en formiddag i Land Roveren og søgte da også lidt for autonomt efter min mening. Han rendte lidt på må og få, men fik færd af 3 rådyr vi havde set løbe væk mod en anden lille bevoksning og satte efter dem. Pis tænkte jeg, nu ser vi ikke ham igen foreløbigt, men han havde fået jaget et af dyrene ud og fik drevet det hen mod skyttekæden i voldsom fart, om de ikke kunne ramme eller om dyret rendte mellem to som ikke kunne skyde til dyret, ved jeg ikke helt sikkert.

Dagens sidte såt er en lang engstykke, med en god gang mudder og en god gang høj græsbevoksning, hvor der normalt er en del fasaner.
Fasanerne var også hjemme den dag og hundene fik jaget en del af dem på vingerne. Jeg fik skudt til en med den faldt ikke lige ned i første omgang, men jeg er ret overbevist om at den lå på paraden til sidst da den fløj ned mod en af skytterne langs åen.
Hundeføreren til højre for mig skød på en fasan som tydeligvis var ramt godt, den drattede ned i det lange græs og fik i nedfaldet jaget en anden fasan på vingerne, de mange hunde gjorde deres for at finde den men det lykkedes i første omgang. Da der var faldet lidt ro på tingene, gik der to ned med deres hunde og de fandt fasanen død hvor den var landet.
På midten af stykket kom Mikkel ræv på tværs af en skytte og han endte dermed også på paraden.
Mod slutningen af drevet blev der jaget et rådyr hen mod samme jæger der havde skudt mod rådyret vi ikke kunne finde og han var vist nået betænkelig ved at skyde mod dyret, det gjorde han dog og den forendte på  stedet.
Der var i mellemtiden blevet ringet fra Karup med beskeden om at det første rådyr var fundet, det lå kun 30 meter fra skudstedet og var død da sweisshunden fandt det – gode nyheder!

Så var der kun at holde parolen og nyde en flot gang jagthorn, spillet for alle de skudte vildarter og en særlig hilsen til de to apportører som havde fundet fasanen.
En fin dag med 3 nedagte rådyr, en skovsneppe og 3 fasaner. Jeg købte de 3 fasaner og fik dem med hjem til fryseren.

Skriv et svar