Jagt på Nielstrup og lidt mere ombygning

Dagen startede tidligt, for en lørdag at være altså, det er første gang i mange år jeg har ventet på at bageren åbnede en lørdag morgen!
Jeg tror sidst har været da Diskotek La´Cabana konflikten kørte i historisk tid.

Nå, men jeg fik købt et rundstykke til mig og en pose som jeg satte af til den stadig tung sovende famile.

I mellem tiden ringede Majbrit, hun havde fået ondt i den ene ben og skulle derfor ikke med. Så vi lavede en lille ændring i planen, frem for at køre alene til Nielstrup skulle jeg samle Jørgen op ved Strib, rart med lidt hyggeligt selskab i bilen.

Efter at have samlet Jørgen op på rastepladsen ved Strib gik turen videre til Nielstrup.
Efter morgenkaffen og den obligatoriske morgenstrammer blev der blæst til parole og fanehejsning, på parolen fik vi oplyst at der måtte skydes hvad jagtloven tillader, dog udtaget klovbærende vildt. Så afsted mod første såt, voliere såten hvor vi blev sat af rundt på markerne omkring og hundende blev sendt ind. Casi sad over ved fod af mig, jeg beholdt snoren på ham da jeg ikke var helt sikker på hvad der ville ske når fasaner og hunde kom frem susende. Der gik ikke længe før de første høje fasaner kom flyvende, der kom vel 4 eller 5 lige efter hinanden og til de samme skytter som kun nåede at få genladet til 2 af dem som endte på paraden.

På de næste såter, i skovene, var Casi med og arbejder ganske fint. Han søger stadig lidt for stort efter min mening, men det må vi arbejde på inden næste jagtsæson. Han fik lettet en fasanhøne i skoven, som jo ikke er jagtbart vildt pt, men han fik den på vingerne uden at rende efter den – super.
Der kom et par kokke mere til paraden på stykker gennem skoven.

Efter frokost gik den løs igen, den første såt var en mindre skovstykke hvor vi blev sat for i skytte kæden, iøvrigt på en plads hvor Majbritt har stået med hund et par gane og hvor der ofte kommer fasaner. Ganske rigtigt, kokken kom naboen skød og jeg gjorde ikke noget det er ved at blive en dårlig vane; kokken fløj forbi og kan sikkert jages igen næste gang der er jagt på Nielstrup.

Efterfølgende gik det løs i en rørskov og lettere optøet mose hvor vandet stod højt. Den lille hund knoklede som en vild gennem de høje tagrør men kunne ikke rigtigt komme igennem de tætte rør. Efter en søgning ind mellem rørene sad han med forpoterne på iskanten og kiggede på mig som om han sagde “giv mig lige en hånd – jeg kan ikke komme op” så han fik lige en hånd op på fast grund igen.
Fasanerne sad i rørskoven, men var ikke lette at få på vingerne, de der kom i luften lever fortsat i bedste velgående.
Ja, lige undtaget en særdeles klodset fasan det blev jaget på vingerne, fløj frontalt ind i et træ og var død på stedet – det har jeg aldrig oplevet før.

Den sidste den af rørskoven var ikke noget for små unghunde, der blev vi sat af og denne gang tog jeg snoren af for at få indlært lidt ro på post, hvilket faktisk gik fint.

Den sidste såt var havesåten, den startede i haven på gården men var mest en stor mark, hvor Casi søgte på åbent land mellem to issøer.

Fanen blæses ned

Jørgen blæser fasanens død.

Paraden

Så var dagen ved at være gået, en fin dag med gode festlige jægere. Det var en god oplevelse at se den fynske natur, som er noget mere afvekslende end det vestjyske flade land og hvor de fleste skove jeg har været på jagt i er plantager hvor træerne står på lange lige rækker. Skoven ved Nielstrup kan vel betragtes som urskov hvor naturen går sin egen gang, ganske vist var det indhegnede stykker med noget der vel ender som pyntegrønt, men størstedelen var ikke tæmmet natur.

Tak for en god dag!

Hjem mod Ikast gik det, en frisk lille tur på 180 km, med en træt hund og en lige så træt jægersmand. Efter aftensmaden faldt Casi om under sofabordet og i følge familien så jeg lige så slatten ud i sofaen.

Idag søndag, var energi så småt vendt tilbage og vi fik gjort lidt mere ved byggeprojektet. Frederik fik sin debut med afkorter saven og som rockwool skærer, det skrider da lidt fremad.

3 tanker om "Jagt på Nielstrup og lidt mere ombygning"

  1. Hej Jens Peter!
    Du er sandelig en fin reporter. Jeg har fået en masse at vide om jagten gennem din blog. Det er sejt terræn for en lille drivende hund. Godt klaret af Casi. Ikke mærkeligt at han trænger til en lur under sofabordet. Rigtig træls at jeg gik glip at jagten og det gode selskab. I kommende jagtsæsson må vi satse på at arrangere en ommer, – hvis du har mod på at køre den lange tur igen?
    Mange hilsner Majbrit

    1. Ja, det var en hård omgang for en kortbenet hund og også for den langbenede fører !
      Jeg er altid klar til en køretur når det handler om oplevelser – særligt jagt- og cykel oplevelser 🙂

  2. Jeg stødte på Nielstrup Gods, og troede det var her på Lolland 🙂 Jeg har selv lidt relationer til jagt, men mest fra skrivebordssiden og som værtinde, bortset fra de utallige klapjagter jeg var med på som barn 🙂

Skriv et svar