imag0257

Julianehede jagten

Jeg var så heldig at svigermors gode ven, Bent, havde fået mig inviteret med på den årlige Julianehede jagt.
Det er en jagt hvor en gruppe landmænd omkring Julianehede ved Bording lægger jorde til en fællesjagt, en del af Bents brødre er med i kredsen af landmænd og det var af den vej jeg var blevet inviteret.

Det var en fin oplevelse, dels er det jo altid fint at blive inviteret på jagt, men jeg havde en forestilling om at området mellem Bording  og Engesvang næsten kun var åbne marker. Men vi kom gennem et meget varieret terræn, med småskove, engarealer, krat og skrub.

Jagten startede kl 9.30 med parole og kaffe i et indendørs telt, opstillet i maskinhuset, jeg gjorde også opmærksom på at den slags ser man kun fine steder.
Efter kaffen og de indledende øvelser, i form af ben og skud gæt, var det ud i naturen og få set efter noget vildt.
Den første såt var først over et stykke mark med noget skrub i kanten og derefter ind gennem et skovstykke med lav bevoksning, Casi var på vanlig vis lidt overtændt og søgte sikkert fint – bare ikke lige der hvor jeg var!
Der rendte, ret hurtigt, et rådyr bagud men det var udenfor alles rækkevidde og den slap med skrækken. Senere blev der lettet et par fasaner, jeg burde nok have skudt til den ene men jeg var lidt for optaget af hvad den skide hund gik og lavede.
Senere gennem såten rendte der et rådyr ud mod syd, det rendte mellem Bent og hans nabo skytte og faldt i et synkron skud fra dem. Jeg har før hørt om synkron svømning, men aldrig synkron skud, de skød begge men vi kunne kun høre et skud!
Vi gik herefter over et stort markareal hvor Casi igen rendte sige egne veje, mon ikke jeg skal stramme lidt op og få trænet ham lidt mere – hunden fejler ikke noget men….
Fra kratter i kanten rendte der 3 rådyr over marken, de løber sikkert stadig, men et enkelt dyr løb mod skytterne og faldt for et enkelt præcist skud.

Herefter gik vi en længere såt op mod genbrugspladsen, primært mark så jeg holdt snoren på hunden. Mod slutningen rendte der en hare fra noget fodermark og ind foran mig, desværre var vi for tæt på skytte kæden til jeg ville skyde, skytten længere fremme var ganske vist en nydelig fyr; men han ville ikke se godt ud på paraden senere på dagen.
Herfra gik det så på traktor vogn videre til næste såt.
Jeg hørte at politiet lige var kørt forbi traktoren og påpeget at den skulle have lys på og at der skulle være styr på den flok jægere i vognen, der var enighed om at de ikke ville se jagttegn og kontrollere patroner fordi vi var tæt på middag og den pizza de sikkert skulle hente i Bording så ville blive kold.
Vi blev sat af og gik turen tilbage mod skyttekæden over et par marker, vi gik forholdsvist alene så jeg lod Casi søge med og det gik rigtigt fint. Mod slutningen var der en temmelig tæt bevoksning, hvor vi måtte kæmpe os lidt gennem brombær og den slags genvordigheder.

Så var det blevet tid for den sikre såt, gode boller med pålæg blev serveret i teltet før vi drog mod den sidste såt på dagen.
Det var et lang drev over marker. Jeg kom med på ladet af en pick-up, med Bent og 3 andre, vi kørte til et eng stykke hvor vi så skulle så for.
Vi ventede i en lille time før vi hørte hunde og kunne se jægere over markerne.
Jeg stod ved en å og ventede, ligesom jeg gik på plads lettede der en skov sneppe, men den var lige frisk nok til mig så jeg fik ikke skudt efter den.
Mens jeg ventede kom der et rådyr ud af krattet på den anden side af åen, jeg stod stille som en saltstøtte og Casi sad pænt og stille.
Dyret kom aldrig nærmere end ca 35 meter og det er lige langt nok til en haglbøsse, så den fik lov at luske tilbage hvor den kom fra.
Omsider kunne vi se orange hattebånd i det fjerne, netop som drevet blev synlige i det fjerne rendte der 3 rådyr frem fra træerne. De valgte dog at holde sig uden for skudvidde.

På paraden lå der 2 rådyr, en ræv og 1 fasankok – et fint resultat efter dagens jagt.

Jagten sluttede med en god gang gule ærter i teltet.
Før jagten startede havde Bents bror Kristian udtryk sin bekymring for de gule ærter, de havde pga en brand hos den sædvanlige leverandør måtte skifte til en ny, som havde lavet meget mad før men aldrig gule ærter. Men som stor yder af gule ærter kan jeg kun give mit bedste vidnesbyrd til den nye leverandør!

Efter uddelingen af gevinster til de bedste ben og skud gæt, læste Kristian en lille historie op.
Jeg er ret sikker på det må være en historie fra Søren Ryges bog ‘Julius fødselsdag og andre historier’. En rørende beretning om Agner og Rudolf, der er gamle barndoms- og jagt kammerater. Rudolf mister synet ved en ulykke med en brændesav. Agner flytter til New Zeeland, men rejser hjem og går på jagt med den blinde Rudolf bundet fast til sit ærme.

Efter historien var det tid til opbrud, en god dag med gode oplevelser og nye bekendtskaber var slut.

 

 

 

Skriv et svar