Klubtur 5 august

Der var annonceret med en længere tur på ca 120 km, starten skulle gå søndag kl 08:00 og der virker jeg ikke!
Så jeg valgte at møde op kl 09:00 og se om der ikke kunne samles folk til en tur på det lidt mere tålelige tidspunkt, der var ca 18 andre som havde fået samme ide.

Vi blev enige om, at tage en lille testtur på motorvejen, jeg kunne ikke overbevise de andre om at vi skulle køre mod vest – til info for ikke lokale er det en åbnet motorvej.
Vi tog så til Bording og fik os listet ned på den ikke åbnede  motorvej og tog dages første frikørsel fra Bording og ud til broen over Funderådal, en strækning på ca 12 km eller deromkring.
Herfra gik det så i samlet flok til Silkeborg og videre over Funderholme, her fik vi lov at køre frit igen til Brande kirke, ikke den kirke som ligger i Brande by men kirken ved Sepstrup.

Efter en banan pause delte vi gruppen, de fleste kørte direkte til Ikast og 6 af os tog en sløjfe til Vrads.
I Vrads blev vi enige om at vi da ligesågodt kunne tage turen hjem over Løve, da vi har kørt strækningen fra Vrads til Højllund så mange gange.
Turen ned mod Løve og den vej til Hampen er en af mine ynglings strækninger; gennem skoven er vejen egentligt dårlig, noget at det nærmeste vi kommer pavé strækninger som i Vlandern og Paris-Roubaix, så der lagde jeg mig i front og satte en fornuftig fart.

Så gik det hjem over Gludsted og en god tur var ved ende, vi var heldige med vejret og kørte i sol hele vejen rundt.

Tak for turen til Lars I, som var ham der valgte ruten – ganske vist fik Kjeld en stor del af æren for en del af arbejdet 🙂

[gcmap act=”206850144″]

Skriv et svar