Klubhuset i San Zeno

Lumini og sidste dag i Garda – 4. juni

Den sidste dag på vores tur var oprindet, lidt træls med vel egentligt også fint nok at stoppe mens legen var rigtig god.
Der var nogle stykker som var kørt mod Danmark efter middagen fredag aften, men størstedelen af det gode selskab blev og tog lørdagen med.

Den sidste tur på cyklen var med start kl. 10.00 grunden var jo nok at vi ikke lige var kommet tidlig i seng fredag aften, så det passede os fint nok.
Vi skulle cykle ca. 50 km med en enkelt eller to stigninger undervejs, den første kan vel knapt kaldes en rigtig stigning, små 3 km med en højdeforskel på 215 meter.
Men for dælen hvor jeg kogte på den lille bakke jeg tror jeg svedte ren grappa gennem huden, så endnu engang fik jeg fastslået at en aften med for god mad, rødvin og en lille “avec” til kaffen måske ikke er den optimale kombination.

Nå op fra Garda til Marciaga kom vi da, men en sjov bakken kan det næppe kaldes, næste gang spiser jeg kun lidt pasta og går jeg tidligt i seng hver aften – NEJ VEL!

Efter en lille slapper på kantstene mens de sidste kom op, jeg var ikke alene om at have en hård dag, skulle vi videre op til Lumini.
Det var en lille knold på knapt 9 km og med små 480 højdemeter, men den havde vi vist kørt før så det var piece of cake. Fra toppen gik det så ned til, hvad der næsten kunne være vores klubhus, San Zeno hvor de laver en god kop kaffe.

Klubhuset i San Zeno

Jeg fik bestilt et stykke æble tærte og der gik ikke længe før Bjarke havde stirret alle kalorierne ud af min kage og fik bestilt et stykke magen til.

Efter kaffen gik det så hjem til hotellet igen, en lille smule op, godt 9 km nedad og små 15 km på flad vej og så var det slut for denne gang!
Nedkørslen var af den mere hyggelige slags, ikke den vilde fart og ned mellem skæve huse på smalle veje, jeg tror faktisk at Lene fik lært at hun sagtens kan køre ned af bjerge – det havde ellers været hendes store bekymring flere gang i løbet af ugen.

Så var der kun at få pakket cyklerne, læsset dem i bilen så Bo og Kristian kunne køre den hjem mod Danmark.
De fleste tog hjem lidt efter lidt i løbet af eftermiddagen, vi var kun 7 som blev til søndag hvor vi trillede hjem ved 5.30 tiden søndag morgen.

Skriv et svar