Massage & manglende træning.

I aften var det tid til den månedtlige gang massage for ryg og skuldre, som holder de værste lænde og nakke smerter væk.
Selv om jeg har fået målt cyklen op og ændret på flere punkter, giver turer på over 3 -4 timer stadig smerter i nakken. 

Massagen foregår i Ikast Svømmecenter Wellness afdeling og kan så kombineres med en svømmetur for Christoffer og jeg, vi fik da badet lidt inden jeg skulle på briksen.
Efter massagen var vi en tur i dampbad og Christoffer fik mig lokket i det kolde bassin – IIIIIIIIIIHHHHHHHHHHHHHH !

Rigtigt dejligt at få æltet de ømme muskler og få kroppen varmet igennem i dampbadet.

Men træning på cyklen bliver ikke til så meget, for mange dårlige undskyldninger som regn og den slags kan man for ofte finde på.
Det kommer jeg nok til at fortryde når jeg tager med Ikast AM til Harzen næste torsdag, hvor planen byder på 115 km den ene dag, 140 km den næste dag og 85 km den sidste dag – alle dage med væsentligt flere højdemeter end vi kan finde i midtjylland.

Men jeg bilder mig ind, at jeg nok kan finde en grupetto som jeg kan følges med når vejene vender den forkerte vej, ellers må jeg trøste mig med at jeg trives godt i mit eget selskab.
For en sikkerheds skyd må jeg hellere sætte compact kransættet på cyklen, det giver da lige lidt lettere gear til bakkerne.

En tanke om "Massage & manglende træning."

  1. Min kære webmaster, jeg tror du må til indse at du er ved at være gammel……har lige fået målt min wii fit age til 26 i dag (Lui 60) hi hi hi. Tror nu sagtens du skal klare din Harzentur.

Skriv et svar