img_2359

MTB tur med indlagte udfordringer

Dagens tur på MTB havde sine små indlagte udfordringer.
Den første var at overbevise mig selv om at jeg skulle stå op kl 7.30 og gøre mig klar, det lykkedes da og jeg var ved klubben kl 8.40.
Tids nok til at kunne sætte en kande kaffe over mens vi ventede på de resterende cyklister, men kaffe maskinen ville ikke som jeg ville.
Filter tragten var stoppet og kaffe, med tilhørende grums, flød i nærmest bibelske mængder ud over bordet – nå pyt med det ingen kaffe før start.

Vi kom afsted og kunne i det fjerne se Lars Hvergel komme halsende, han var styrtet pga is ved rundkørslen på Jyllandsgade, vi ventede lige på ham og fik ham med også. Han havde slået det ene knæ, men havde på nærmest arkrobatisk vis reddet det rundstykke med nutella han spiste på vej mod klubhuset.

Næste udfording kom ved T-krydset Skelhøjevej / Tyvkærvej, jeg kørte i front og kunne meddele de andre at der var fri bane men islag på vejen.
Det næste jeg kørte var den grimme lyd af cykler og personer i asfalten! Bent var styrtet og fik held af at trække Lene og Knud med i faldet.
Vi blev enige om at køre forsigtigt og dreje ind i skoven ved første lejlighed, det gjorde vi så efter skovløberhuset, her kom vi så lidt rundt på veje som ikke engang Knud kendte. Lidt en præstation, da det er mit indtryk at han kunne sættes af en helikopter, i mørk nat, og stadig vide hvor han var i det område 🙂

Men til Hjøllund kom vi da, heldigvis uden flere uheld, og fik en dejlig tur ud af det.
På skovstierne omkring søen ved Vrads havde naturen været så flink at skjule de meget glatte trærøder med blade, der var enighed om at hvis vi kunne se de mange rødder, så turde vi nok ikke cykle den vej – men vi kom rundt uden de store uheld.

Vi kom forbi veterantoger som holdt og varmede op til juletræsturen på Vrads station. 
Toget hostede faktisk ligeså meget som Bent gjorde hele dagen, flere var bekymrede for om han nåede julegaverne i år, men jeg tror han er en sej karl som bare skal have hoste færdig :-).

Det næste der skete var materiel skade, en “ny” gut i selskabet fik rykket sin bagskifter af cyklen og til trods for et forsøg med at tage den af og prøve at køre uden (single speed) måtte han bide i det sure æble og ringe en bil som kunne hente ham i Vrads.

Gennem et stykke af skoven kom vi forbi et jagtselskab, hvor skytterne sad på post og drevet var godt igang i skoven. Knud konsulterede en af jægerne og han mente nok vi kunne nå forbi inden evt vildt, og vi, ville komme i skudlinjen.
Der var iøvrigt tydelige tegn på den seneste tids blæst og storm, vi måtte af cyklerne flere steder og bære dem over væltede træer.

Herfra gik turen uden kendte problemer hjem til Ikast.
Det eneste uheld jeg havde var at jeg valgte de forkerte cykelshorts. Jeg var startet ud i mine gamle klubshorts hvor indlægget ikke er hvad det har været, det har det iøvrigt aldrig været, men kombinationen af dårligt indlæg og vand som sprøjter op fra baghjulet har gjort at jeg har to flotte hudløse baller 🙁
Så skulle der være en småbarns forældre der læser dette og som har et godt råd mod “rød hale” så skriv lige en kommentar med et godt råd. Det skal være et godt råd som jeg selv kan gennemføre, Gitte vil ikke pudre min bagdel……

Vi fik kørt noget iretning af 65 km, se ruten efter billederne.

[gcmap act=”133953416″]

 

 

Skriv et svar