Prada – 31. maj


Dagen efter vores lange tur skulle vi så en tur til Prada, en opstigning der starter i Torri del Benaco ved søbredden i 70 meter og ender ca 1.000 meter over en strækning på omkring 20 km. Efter profilen herunder ganske vist i 1.154 meter – men min Garmin målte vores endestation til 1.006 meter.


Der var lagt op til 2 muligheder vi kunne vælge at køre med Torben af den klassiske vej eller vi kunne tage med Bjarke på opdagelse og få glæde af stigninger på op til 24%.
Tøs, som jeg er, valgte jeg den klassiske vej med Torben og en del andre.

Kim, Brian og Lene havde tilsluttet sig gruppen fra morgenen og da deres cykler var samlet var de klar til at tage med.
Brian var, i vanlig stil, med på den værste og tog med Bjarke og de vilde drenge på opdagelse  i de store stignings procenter.

Da vi havde haft mange timer i sadlen dagen inden var jeg lidt, meget, øm i den del af kroppen som sidder på sadlen. En gang buksecreme, suppleret med en let byge Voltaren på de særligt udsatte dele kunne ikke helt tage ømheden.

Vi drog afsted og kørte mod Torri del Benaco hvor vi begyndte opkørslen til San Zegno de Montagna. Det var i øvrigt det første rigtige stigning jeg  kørte i Italien, da vi for 3 år siden var på camping i Lazise tog jeg turen sammen med en gut fra Sunds som jeg mødte på vejene omkring Affi.

Jeg gjorde lige et lille stop i rundkørslen ved Via per Albisabo og Via Olivetti for at tage lidt billeder at de ryttere som var efter mig 🙂

Planen var så at vi skulle mødes på en udsigts cafe i San Zeno og få en kop kaffe, men på grund af de stejle stigninger og diverse gik der lidt kage i mødetidspunktet.Vi der kørte med Torben nåede at få kaffe, det gjorde de andre ikke – så kan de lære det!

Men vi var jo ikke kommet for at drikke kaffe hele dagen så vi måtte på cyklerne igen.

På vej ud af San Zeno mødte vi Bjarkes gruppe som var blevet spredt lidt på de voldsomme stigninger, der blev ændret lidt på grupperingerne, Lotte kørte med Bjarke og Brian havde fået nok at at lege bjergged og kørte med os i Torbens gruppe op mod Prada.
Jeg fik lige en lille snak med Kim Møller, som var med Bjarke på opdagelse, han mente det var en barsk omgang og havde troet at det var en overdrivelse med de stejle stigninger – men det var det ikke!

Vi manglede ca 7 km og 360 højdemeter af bjerget før vi var ved dagens vendepunkt, det tog mig 47 minutter at træde op til toppen hvor vi så plyndrede den lille købmand for cola og andre sukkerholdige ting. Vi ventede i det dejlige solskin og fik pulsen lidt på plads igen.

Da alle var kommet op blev erklæret at Poul og vistnok Kim ville nedlægge arbejdet hvis de ikke fik kaffe før vi vendte næsen hjem til hotellet. Så baren på toppen fik lige 20 gæster som ville have kaffe og det kunne kun gå for langtsomt.
2 cafe besøg på en tur der indtil videre havde været på 26 km var vel en fornuftigt måde at kunne lidt til kræfter efter mandagens lange tur.

De sidste godt 30 km hjem var nedkørsel og dermed ren badeferie !

Martin havde fået sig et stykke legetøj i form af et action kamera, som han havde monteret på styret og filmede nedkørslen fra Prada. Det blev til en 20 minutters film som jeg har kortet lidt ned og smidt på youtube.

[Mrjps7430]0OKt1uaQx7g[/Mrjps7430]

Dagens rute profil og kort skal I da ikke snydes for:

Efter den tidlige hjemkomst og et velfortjent bad gik Gitte, Christoffer og jeg en tur hen i Garda for at få lidt sen frokost, vi fandt et fin lille sted ved sø promenaden hvor vi kunne sidde og slappe lidt af. Da vi havde fået bestilt lidt godt fik stedet flere gæster, hele vores store hyggelige cykel familie havde fået samme gode ide som os og tilsluttede sig vores lille selskab.

Vi gik en tur i byen og så lidt på ænder og ællinger inden vi vendte tilbage til Hotellet og fik slået resten af dagen ihjel med en tur i poolen inden aftensmaden og briefingen om onsdagens tur.

Onsdag skulle vi en tur til Perri og Fosse, det ville blive en lille hyggetur på 85 km hvor vi skulle nå op i knapt 1.000 meters højde.

Skriv et svar