Søndagstur med forhindringer

Efter et par frisøndage, pga af ferien, var det igen blevet tid til en tur i skoven på MTB med klubben.
En tur som ikke var uden forhindringer!

Vi startede, som så ofte før, ved rundkørslen ved Hjøllund kl 09.00. De seje, som desværre ikke tæller mig, cykler fra Ikast og får så ca. 30 km mere end vi andre – men jeg duer til ikke til ret meget før kl 09.00 om søndagen.
Vi var 18 som tog med Carsten på den lange tur som efter oplægget skulle ende på ca 45 km.

Den første forhindring, efter en lille halv times kørsel, var et jagt selskab som ikke lige mente vi skulle køre den vej hvor de skulle stå for, på en såt i skoven.
Da vi kun var bevæbnede med cykelpumper og de med haglgeværer var der ingen grund, til at indlede den store diskussion med dem, vi fik dem dog gjort opmærksomme på, at de bør skilte fra alle sider og ikke kun langs hoved vejene.

Men efter en lille omvej nåede vi frem til byggeriet af en ny motorvejsbro, som vi så måtte liste os forbi. I øvrigt et imponerende bygningsværk, hvor de skubber brofagene ud fra enderne og på plads.

Undervejs havde vi lige tid til at nyde udsigten:

Videre gik det gennem skovene og rundt om Bøllingsø, hvor Torben havde det uheld at forskifteren gik løs og tog en omgang på sadel staget – kunne heldigvis ordnes på stedet.

På vej mod højmosen:

Rundt om Bøllingsø har Skov & Natur styrelsen lavet vandre ruter, hvor de våde områder er brolagt med ca 20 cm brede planker.
Plankerne har dog den fejl at de ikke har fået Gori nok, de bliver frygteligt glatte. Gutten foran mig gled lidt ned, jeg rørte bremsen og SMASK lå jeg i grøften med et ømt knæ og var hårdt såret på stoltheden.

I gang kom vi igen, 5 km senere stod jeg med et fladt baghjul og ingen pumpe! Efter en tids finden ting og sager i andres lommer fandt vi dog en slange og en pumpe som passede til. Jeg var nok så naiv at tro de fleste, eller alle, brugte auto ventiler på MTB slanger men nej, der er mindst ligeså mange med racer ventiler.
Men igang kom vi da.

Den sidste forhindring var en lods ejer som absolut ikke mente vi skulle cykle på hans grusvej. Der var skiltet med kørsel og ridning forbudt, men da vi hverken var i bil, på knallert eller til hest mente vi at det nok gik an.
Men nej! lodsejeren kom halsende efter os og belærte os om, at han havde været ved kommunen og havde fået på skrift at det måtte vi ikke. Vi bad ham om at se brevet, han kom med en dynge udskrifter men kunne ikke rigtigt finde noget vi kunne bruge.
Måske er han i sin gode ret, men han kunne ikke fremvise noget. Han blev så bedt om at sende det til klubben, men han mente ikke han skulle sende noget “bare fordi sådan en flok idioter kørte her”.
Så var det ligesom nok, når han kaldte os idioter, gad vi ikke ham mere og vi kørte videre!
Lidt længere fremme stod hans søn og savede træer ned med sin kædesav, han påpegede at når der bliver arbejdet i skoven, så er der adgang forbudt – men så skal der vel skiltes?.

Igen måske var de i deres gode ret til at nægte os adgang, men uden dokumentation og kalde os idioter? Tja.

Nå men vi kom da tilbage til startpunktet og kunne lægge en MTB tur med indbyggede forhindringer og oplevelser bag os.

Link til ruten

2 tanker om "Søndagstur med forhindringer"

  1. Hej Jens Peter!
    Utroligt så mange oplevelser man kan få ved at begive sig afsted, også selvom det betyder, at man skal stå op og være klar til kl. 9 😉
    Tak for reportagen fra den smukke tur. Hvor er det flotte billeder, du har taget. Hvilket kamera bruger du til sådan en tur?
    Mange hilsner Majbrit

    1. Tidligt op og tidligt i seng, det er godt for en lille bondedreng – godt man ikke er en lille bondedreng 🙂

      Billederne er taget med et forholdsvist simpelt Canon A580, jeg købte som “tag’ med overalt kamera” den passer lige i baglommen på en cykeltrøje.
      Jeg forsøger så bevist at under exponere motivet lidt, giver stærkere (eller overdrevne) farver og man kan så rette lidt i højlys og skygger i billedbehandligen efterfølgende.

Skriv et svar