Sæsonstart på MTB

Så blev det officielt vintersæson i Ikast AM cykelmotion, racercyklerne er stille i stalden og vores mountain bikes er blevet gjort klar til vinterens strabasser.

Starten gik fra Klubhuset kl 09.00 og der var, i stil med sidste år, 2 hold at vælge imellem.
Et hold for nye motionister på MTB og et hold for de mere erfarne rotter i klubben. Fremmødet var stort, der var noget i retning af 18 deltagere på hvert hold – det er vist ny rekord.


Under ledelse af Knud tog vi 18 afsted på det lange MTB hold og fik oplægget: en flad tur med mange bakker og det eneste sikre ville være at vi var i Ikast igen ved middagstid.

Ruten for det lange hold

En fin tur hvor vi fik mulighed for at bruge hele puls registret, i et vejr som ganske vist var noget blæsende men tørt.

Skriv et svar