Smug premiere på racercykel

Selvom det officielt et MTB sæson i Ikast-am har vi været på smug premiere på racercyklen.
Ja, rebel som han er havde Bjarke arrangeret smug-smug premiere sidste søndag.

Men jeg lod mig rive med og havde fået fundet raceren frem fra kælderen og tog med den rebelske afdeling af klubben.

Turen gik fra Ikast og rundt om Rørbæk sø, desværre var farten så høj så jeg ikke fik taget billeder ud over søen, kameraet har ikke lukkertide hurtigere end 1/500 sec og det var slet ikke hurtigt nok 🙂

Fra Rørbæk sø gik turen mod Nr. Snede og forbi fjerkræ farmen Binadan, heldigvis var lugten ikke så slem idag men når varmen kommer til sommer kommer lugten sikkert også.

Gennem Hampen og mod Løve, hvor vejene nærmest ligner noget fra Paris-Roubaix – mon ikke der skulle sendes en solid byge asfalt den vej inden længe.

Banan pausen holdt vi i Vrads og det gider jeg ikke vise billeder af igen.
Vi har holdt så mange pauser der at et lyst hoved fik døbt den gamle købmand om til klubhuset, så nu har vi klubhus både på Navervej og i Vrads.
Over bakkerne til Asklev og videre til Hjøllund rundkørslen før vi var hjemme efter små 90 km.

En fin tur hvor det faktisk gik over forventning med at køre i gruppe og få det til at glide med skiftende føringer, havde nok frygtet lidt at det kunne ende i en rodet omgang.

 

Skriv et svar