img_2562

Søndagstur 27 maj 2012

Selvom det mest har handlet om bier her på siden på det seneste har jeg stadig gang i cyklen, ud over den normale træning er det blevet til deltagelse i både Bakkeløbet og Giro in Denmark.
Begge motionscykelløb på omkring de 120 km dog med den forskel at Bakkeløbet foregår omkring Hørning, hvor der er bakker, og Giro løbet foregik omkring Herning hvor man skal lede efter en ordentlig bakke.

 Fælles for vejret de to løbsdage var en strid vind, som vendte den forkerte vej på størstedelen af turene.

Dagens tur var under kyndig ledelse af Carsten Wad, en fin tur på ca 100 km ud gennem noget af det flotteste natur Danmark kan fremvise.
Vi startede 11 cyklister fra Navervej 5 kl 09:00 og var inden blevet gjort bekendt med, at der ville være 3 frikørsler a ca 7 km hver. En fin løsning når niveauet er lidt spredt på deltagerne.

Vi rejste af mod Engesvang, kørte over Funder Kirkeby hvor vi havde dagens første frikørsel mod Gjessø, Lars Helbo, Peter og jeg satte lidt gas på og kørte nogenlunde samlet op af bakken. Peter trak dog fra os til sidst og kom først op, han havde ikke trænet i 6 måneder – så han må være uhyggelig hvis han har trænet 🙂

Herfra gik det i samlet flok videre mod Virklund og dagens anden frikørsel af Paradisvejen og mod Djævlebakken, vist ikke et officielt navn men det gælder i klubregi.
Vi fik besked på at nyde naturen på vejen, jeg nød nu mest da jeg for første gang i årevis trak fra Lars Helbo, men fornøjelsen varede ikke længe da han kom igen på et lidt fladere stykke. Det er ikke forbi jeg er skadefro eller noget, man han er kørt fra mig så mange gang i år så den næste burde være løgn, han træner i øvrigt også så meget at han burde smides ud af klubben 🙂

Vi fik samlet op ved rastepladsen og kørte videre til Gammel Rye og dagens sidste frikørsel, denne gang ville Torben blande sig i løjerne og kørte godt til, indtil den sidste bakke ved Bakbjergvej. Her sprang hans kæde  og så var det bal forbi for ham, til trods for et kæde værktøj kunne kæden ikke samles igen og han måtte ringe efter afhentning.

Så gik den ellers mod Them, hvor vi tankede lidt vand ved kirken,  og satte næsen mod Sepstrup og Hjøllund rundkørslen og vendte hjem til Ikast igen.

En dejlig tur i godt selskab og i et HELT FANTASTISK vejr!

Lidt ruter til inspiration skal der da ikke mangle:

Bakkeløbet

: [gcmap act=”172960331″]

Giro in Denmark : [gcmap act=”175663010″]

Pinse klubtur : [gcmap act=”182502283″]

Skriv et svar