Sverige sommer 2011

Første del af sommerferien gik med en tur til Sverige og Kläppen hvor vi har stået på ski nogle gange tidligere.
Planen var egentligt at vi ville tage til Belgien hvor jeg havde en lumsk plan om at skulle prøve at cykle på de berømte brosten fra Ardenner klassikerne, men et kig på diverse vejrudsigter gjorde at vi trak campingvognen nordpå i stedet for.

Det gav så mulighed for en lidt and
en type cykling og nogle helt andre natur oplevelser, Kläppens ski pister er om sommeren lavet til bikepark hvor man kan køre downhill – hvilket den yngre del af familien synes mere om end traditionel cykling.

Første dag kørte vi på vores egne MTB’er som ikke er full suspension, Christoffers cykel er slet ikke med suspension, så de er ikke optimale til down hill og single track kørsel.
Anden dag på down hill havde vi lejet fuldt udstyr til Frederik og Christoffer – torsk som jeg er havde jeg slået knæet mod styret under et forsøg på at cykle en langrends løjpe på min egen MTB.

Da vi boede ned til elven måtte vi også prøve heldet med fiskestangen, det eneste det gav var en sjov oplevelse med en bæver som svømmede lidt rundt på modsat side og gnaskede lidt i nogle grene.
Ja, så tabte Christoffer sin fiskestang og bedst som vi havde afskrevet den helt dukkede den aftenen efter op under en turbåd som lå til kaj.


Jeg valgte at prøve at cykle 8 km løjpen gennem skoven på MTB, med blandet held!
Underlaget var meget blødt, visse steder rent hængedynd, så cyklen sank ned i skovbunden hvis man ikke holdt fremdrift og da jeg nåede til en grusvej efter ca 5 km måtte jeg baile out og tage grusvejen op over skipisterne og ned ad de røde pister hjem.
Der kom dog det ud at min tur at jeg fandt nogle multebær, som også kaldes fjeldets guld, og da vi havde set multebær marmelade til 100 kr glasset i Sälen tog vi på bær plukning en aften. Udover våde fødder og ca 50 myggestik fik vi plukket bær nok til at lave marmelade til 10 stykker brød – så der er nok en grund til at marmeladen koster kassen.


Lige en sammenlignin mellem sommer og vinter på Kläppen.


Da vi havde fået natur nok tog vi til Stockholm, en dejlig by men for dælen den kan være svær at finde rundt i på grund af den er opdelt af vand og små øer.
Vi havde ikke bestilt plads på nogen camping plads, men havde adresser med til 5 pladser og var enige om at vi nok skulle kunne finde en plads et eller andet sted i byen – det var så lettere sagt end gjort!

Vi var ved den første plads kl 17.00 der var optaget, videre til næste plads i modsat ende af byen der kunne vi måske knibe os ind hvis jeg ville bakke 900 meter med hele vogntoget, så nej. Videre til Stockholm City Camp, som ligger tæt ved travbanen, da vi kom nærmere undrede det os at der var en campingvogns skrotplads midt i byen. Det viste sig at være campingpladsen som lignede  noget a’ la en amerikansk film trailerpark for den meget lave ende af den sociale rangstige – vi var enige om at hvis vi skulle bo der ville det kræve overalls, bar mave, six pack dåseøl og en masse våben 🙂

Tiden var ved at være hen på aftenen og vi måtte jo finde et sted! vi fandt en lille plads ca 35 km fra byen som var en slags kollektiv plads, hvor Jönnsson på plads 14 stod for vejen, Svensson på plads 12 stod for kloak osv. Alle var fastliggere og vi, som kom forbi, måtte tage til takke med et areal udenfor selve pladsen med toilet og bruse faciliteter indrettet i et lille havehus.

Lidt underligt at være taget fra fjeldet og være opsat på storby og så ende langt ude på landet igen, hvor der ikke var noget som helst.
Men en enkelt overnatning kunne vi da tage og så prøve lykken igen i Stockholm næste dag.

Vi fik os da heldigvis listet ind på Bredäng Camping som var optaget dagen før, det krævede lidt påholdenhed da der var venteliste og meget i vejen – men ind kom vi og alle var glade.

Under opholdet i Stockholm gav vi den gas som turister, vi fik set Gamla Stan og Kongeslottet, hvor Carl Gustav vist var hjemme men ikke kom ud og hilste på samt Det svenske tekniske museum.
Museet var lidt en skuffelse, det var ikke særligt stort og blev kun reddet delvist af en midlertidig udstilling af NASA grej fra de tidlige Apollo raketter og frem til de sidste rumfærger. Hvis man var virkelig nørd kunne man købe en replika af en rumdragt signeret af selveste Buzz Aldrin, som ifølge Wikipedia har svenske aner – prisen for sådan en dragt var 15.000 Svenske kroner.

Vi fandt to af de nye og moderne markedssteder i Stockholm det ene, Hötorget, har mange fine handelsstande med diverse specialiteter i form af fint oksekød, friske fisk og mange grøntsager. Priserne er ikke ligefrem lave men deres vare er utroligt flotte og præsenteret flot og indbydende.

På turen hjem var vi forbi “knalle-land” i Borås, et outlet sted for diverse tøjmærker og andet isenkram, om det skyldes vi ikke er outlethajer nok eller om det var en generel lunken fis ved jeg ikke, men vi fik ikke gjort de voldsomme handler.

Planen var så at vi ville checke ind ved færgen og gå op i Göteborg og få en gang aftensmad, men havne er åbenbart blevet ligeså terror sikrede som lufthavne, så når man er kørt ind på havnen kan man ikke gå ud i byen igen.
Lidt en plage at vi er underlagt så meget kontrol og paranoia, men set i lyset af diverse grimme hændelser i tidens løb er det noget vi må leve med og acceptere.
Vores aftensmad kom derfor til at bestå af de sidste rester fra skabene i campingvognen, jordbærgrød, muslie og nogle få stykker fladbrød – lidt nederen!

 


En tanke om "Sverige sommer 2011"

Skriv et svar