Tag-arkiv: Artherning

Mens vævklæberen tørrer

Så fik vi sat glasfilt op i det værelse vi er i gang med, men klæberen tørrer kan vi jo ligesågodt så en VM finale i håndbold. Den ser jo ikke sig selv.

Lørdag var der opstart på en gang hundetræning mere  på Ormstrup Gods, et dejligt gensyn med alle de andre FT Springere i klubben og med de kompetente trænere.
Ved opstarten blev vi, formastelige, der havde haft vores unghunde med på jagt sat i en gruppe for os selv, da trænergruppen gerne ville have pillet unoderne fra jagterne ud af vores hunde.
Vi blev så en gruppe på 5 hunde som skulle træne sammen, fin størrelse på en gruppe hvor træner Kurt let kan overskue og hjælpe os hver især.

Fætter Tobias er jo blevet et helt år og det skulle naturligvis fejres på behørig vis.
Så lørdag eftermiddag gik med hygge, afslapning og god beværtning i Tjøring.

Fredag aften var vi en tur på ArtHerning, bare for st snuse til kulturens dunst, og se om der var noget der ville klæde vores vægge, det var der ikke lige denne gang.
Synes egentligt at det var meget gentagelse fra udstillingen sidste år, lidt ærgeligt når jeg nu havde lovet Gitte en fødselsdagsgave derinde – men så får hun jo bare ingen gave i år.
Det nye jeg fik øje på var malerier af Juan Carlos Fierro hos Bredgades Kunsthandel, ja så er der jo de kulørte ting fra Bjørn Bjørnholt, men hans ting er lidt for ens at se på.

Nå for den, de har jo allerede spillet i 28 minutter og Danmark er bagud med 12-14 – jeg må hellere finde klaphatten og skicka några bra karma til malmö…………