Tag-arkiv: ft spaniel

Uha, vi nåede mange sjove ting i weekenden

Efter en fantastisk aften i selskab med George Michael, hvor maden på buffeten i Jyske Bank Boxen var super, men det vigtigste, musikken og vokalen endnu bedre måtte vi tilbage til hverdagen igen.

Da den 1. oktober nærmer sig måtte vi lige en tur på skydebanen for at få finpudset teknikken og sigtet lidt mere.
Vi tog igen til skydebanen ved Hodsager, som vi er blevet “lokket” til af svigerinde Marie og hendes forældre, på skydebanen er der gode og tålmodige instruktører der gerne vil øse af deres viden om at ramme plet. Læs videre Uha, vi nåede mange sjove ting i weekenden

Ny omgang hundetræning

Vi har nu sat i gang med en ny gang træning, denne gang lidt nærmere Ikast end de foregående gange ved Ans.
Morten Rafn som driver Moorland Gundogs har startet 3 små hold op mellem Ikast og Hammerum, holdene er små og træningen bliver tilpasset den enkelte hund eller førers behov.

Mandag aften blev vi introduceret lidt til “leave it” apportering, det vil sige at der bliver kastet en dummy og skudt et skud med bøssen, hunden skal markere dummyen men ikke hente den. Derefter vender vi os om og jeg kaster en ny dummy som Casi så skal hente.
Det gik ok, men Casi var noget opmærksom på dummyen der blev skudt for.

Læs videre Ny omgang hundetræning

Mens vævklæberen tørrer

Så fik vi sat glasfilt op i det værelse vi er i gang med, men klæberen tørrer kan vi jo ligesågodt så en VM finale i håndbold. Den ser jo ikke sig selv.

Lørdag var der opstart på en gang hundetræning mere  på Ormstrup Gods, et dejligt gensyn med alle de andre FT Springere i klubben og med de kompetente trænere.
Ved opstarten blev vi, formastelige, der havde haft vores unghunde med på jagt sat i en gruppe for os selv, da trænergruppen gerne ville have pillet unoderne fra jagterne ud af vores hunde.
Vi blev så en gruppe på 5 hunde som skulle træne sammen, fin størrelse på en gruppe hvor træner Kurt let kan overskue og hjælpe os hver især.

Fætter Tobias er jo blevet et helt år og det skulle naturligvis fejres på behørig vis.
Så lørdag eftermiddag gik med hygge, afslapning og god beværtning i Tjøring.

Fredag aften var vi en tur på ArtHerning, bare for st snuse til kulturens dunst, og se om der var noget der ville klæde vores vægge, det var der ikke lige denne gang.
Synes egentligt at det var meget gentagelse fra udstillingen sidste år, lidt ærgeligt når jeg nu havde lovet Gitte en fødselsdagsgave derinde – men så får hun jo bare ingen gave i år.
Det nye jeg fik øje på var malerier af Juan Carlos Fierro hos Bredgades Kunsthandel, ja så er der jo de kulørte ting fra Bjørn Bjørnholt, men hans ting er lidt for ens at se på.

Nå for den, de har jo allerede spillet i 28 minutter og Danmark er bagud med 12-14 – jeg må hellere finde klaphatten og skicka några bra karma til malmö…………

Tør vi kalde ham jagthund nu ?

Jeg var så heldig at blive inviteret på jagt idag, min første drivjagt med stor selskab i årevis.
Da jeg både skulle håndtere haglgevær og senere hund valgte jeg at lade kameraet bliver hjemme, så billederne må i selv tegne.

Kaffe, rundstykker og parole startede kl 09:00 på Åhusevej i Karup, 18 jægere og 8 hunde til godt selskab, historier og jagt.
Efter kaffen, ben og skud gæt og en fin parole, hvor vi blev belært om vigtigheden af sikker skydning, at undgå lange skud og hvad der måtte jages var vi klar til at gå i skoven.
Grundet de mange gode hunde sad Casi over på formiddagens såter og ventede tålmodigt i bilen.

Den første såt var et skovstykke, vi blev sat på post med udsigt over ådalen og ventede på vildt fra de drivende hunde.
Efter en rum tid kunne jeg høre dyr bag mig og var tændt, men rådyret løb ud længere henne af stykket og lever sandsynligvis stadig i bedste velgående.

Den anden såt var et større skovstykke, som var delt af en skovvej, hvor hundene drev den første del, gik forbi første skyttekæde og drev igennem det største stykke til sidst ned mod anden skyttekæde.
Hundefolket vendte og kom tilbage mod den skyttekæde jeg stod i.
Efter en tid kom der 2 stykker råvildt ud, desværre mere end 25 – 30 meter fra mig og derfor udenfor skudvidde, men det skulle bliver værre!
Der luskede en gravhund efter dem ind i skoven og dem fik dem vendt. Ca 10 minutter efter kom de tilbage, så tæt på at jeg burde have skudt, ja ifølge øjenvidne måtte jeg nærmest træde til side for dyrene, men skudt fik jeg ikke.
Skoven gav et stykke råvildt og en hare til paraden !

Den sidste såt, før den sikre såt, var et forholdsvist åbent stykke med lidt skrub, småkrat og en del åbent land, der var der ikke meget liv.
Den sikre såt, læs frokost pausen, foregik i gildesalen på ejendommen og var ganske fornøjelig.

Så var det i bilerne og til Ljørring og et engstykke med en del mudder og sjap.
Her kunne Casi være med, da de to deltagende gravhunde blev i bilerne pga mudder, vandløb og langt enggræs. Da jeg tog ham ud af bilen var han tændt, nærmest overtændt og ville meget gerne lege med de andre hunde.
Men da vi først kom ned i engen, hvor græsset var højt og bunden blød fik han gang i instinkterne. Han røg gennem meget af det tætte krat, det lange græs og selvfølgelig al mudderet 🙂

Som noget af det første blev der jaget en rådyr ud bag ved os. Casi var på vej efter dyret men et behersket brøl, jeg havde glemt fløjten hjemme, fra mig gjorde at han satte sig og vendte tilbage til såten.
På engstykket faldt der 3 fasaner til paraden, desværre blev der ikke skudt noget over Casi men han fik lidt bedre fat om søget og fandt ud af hvad drivjagt handler om.
Jeg synes stadig han søger lidt for stort, men jeg fik da at vide at jeg godt kunne være tilfreds med hans søg af en erfaren FT spaniel jæger – det glædede mig en del.

En helt igennem fin jagtdag, med ansvarsfulde jægere, gode hunde, sjove historier, de obligatoriske små drillerier og alle de små ritualer jeg holder meget af var slut efter paraden og jagtfiskalens opgørelse af ben og skud samt uddeling af bøder.

Så kan vi kalde ham jagthund nu ? næsten der mangler vel lige at blive skudt en fugl eller et rådyr for næsen af ham……..

Casis første jagt

Så blev det da omsider oktober og årstid for jagt, vi er så heldige at have fået lov at jage lidt hos min gode kollega Peter.

Men får at det ikke skulle bliver for overvældende og svært for os, Hunden og  jeg, valgte jeg at starte lidt forsigtigt op med en duejagt som jo kræver mere ro på post end decideret færdigheder i søg, respekt for lettet vildt og den slags ting vi ikke er hlet på plads med endnu.

Fredag fik vi de gamle støvede lokkeduer vasket lidt og vi fik banket skidtet at camoflage nettet, som har ligget i garagen i flere år.

 

 

Idag tog Christoffer, Casi og jeg så afsted mod Blåhøj og den første jagtdag,
Vi fik os sat op i læhegnet, sat de 10 lokkere på plads i V-formation og så var det ellers bare at vente….
Efter 10 minutter var der to duer der trak lige hen over hovederne på os, men skytten (mig) var ikke lige vågen og de flyver forstsat i fin stil.
En halv times tid efter var der igen to duer der slog mod lokkerne, jeg fik da også sendt et skud aftsted – men desværre ramte desværre overhovedet ikke.
Tror måske jeg burde tage nogle skydetimer på lerduebanen for at få genopfrisket lidt færdigheder, det er trods alt 3 års tid siden jeg sidst har været afsted på jagt.
I løbet af de 2½ time vi sad på vores post kom der 6 duer mere, men de kom aldrig indenfor forsvarlig skudhold, så jeg vi ikke skudt noget som Casi kunne apportere på – dælens !
Det gik egentligt helt fint med ro på post, Casi rendte lige en enkelt gang da der skete et eller andet sjovt i græsset bag os – men en godkent opførsel.
Efter jeg havde skudt forbi en due, fandt han ud af at der skete et eller andet interessant hos os og han faldt noget mere til ro og virkede mere fokuseret.

 

Da vi blev trætte at af side og kigge op i luften gik vi lige hurtigt gennem et læhegn, blot for at se hvordan han ville opføre sig i et søg.
img_1274 img_1275
Det gik også ganske fint, så med lidt held, træning, træning, træning og træning skal vi såmen nok få en god jagthund ud af Casi!
Så mangler jeg bare at lære at ramme det jeg skyder efter, men det kan jeg jo ikke lægge Casi til last