Tag-arkiv: gravhund

Tør vi kalde ham jagthund nu ?

Jeg var så heldig at blive inviteret på jagt idag, min første drivjagt med stor selskab i årevis.
Da jeg både skulle håndtere haglgevær og senere hund valgte jeg at lade kameraet bliver hjemme, så billederne må i selv tegne.

Kaffe, rundstykker og parole startede kl 09:00 på Åhusevej i Karup, 18 jægere og 8 hunde til godt selskab, historier og jagt.
Efter kaffen, ben og skud gæt og en fin parole, hvor vi blev belært om vigtigheden af sikker skydning, at undgå lange skud og hvad der måtte jages var vi klar til at gå i skoven.
Grundet de mange gode hunde sad Casi over på formiddagens såter og ventede tålmodigt i bilen.

Den første såt var et skovstykke, vi blev sat på post med udsigt over ådalen og ventede på vildt fra de drivende hunde.
Efter en rum tid kunne jeg høre dyr bag mig og var tændt, men rådyret løb ud længere henne af stykket og lever sandsynligvis stadig i bedste velgående.

Den anden såt var et større skovstykke, som var delt af en skovvej, hvor hundene drev den første del, gik forbi første skyttekæde og drev igennem det største stykke til sidst ned mod anden skyttekæde.
Hundefolket vendte og kom tilbage mod den skyttekæde jeg stod i.
Efter en tid kom der 2 stykker råvildt ud, desværre mere end 25 – 30 meter fra mig og derfor udenfor skudvidde, men det skulle bliver værre!
Der luskede en gravhund efter dem ind i skoven og dem fik dem vendt. Ca 10 minutter efter kom de tilbage, så tæt på at jeg burde have skudt, ja ifølge øjenvidne måtte jeg nærmest træde til side for dyrene, men skudt fik jeg ikke.
Skoven gav et stykke råvildt og en hare til paraden !

Den sidste såt, før den sikre såt, var et forholdsvist åbent stykke med lidt skrub, småkrat og en del åbent land, der var der ikke meget liv.
Den sikre såt, læs frokost pausen, foregik i gildesalen på ejendommen og var ganske fornøjelig.

Så var det i bilerne og til Ljørring og et engstykke med en del mudder og sjap.
Her kunne Casi være med, da de to deltagende gravhunde blev i bilerne pga mudder, vandløb og langt enggræs. Da jeg tog ham ud af bilen var han tændt, nærmest overtændt og ville meget gerne lege med de andre hunde.
Men da vi først kom ned i engen, hvor græsset var højt og bunden blød fik han gang i instinkterne. Han røg gennem meget af det tætte krat, det lange græs og selvfølgelig al mudderet 🙂

Som noget af det første blev der jaget en rådyr ud bag ved os. Casi var på vej efter dyret men et behersket brøl, jeg havde glemt fløjten hjemme, fra mig gjorde at han satte sig og vendte tilbage til såten.
På engstykket faldt der 3 fasaner til paraden, desværre blev der ikke skudt noget over Casi men han fik lidt bedre fat om søget og fandt ud af hvad drivjagt handler om.
Jeg synes stadig han søger lidt for stort, men jeg fik da at vide at jeg godt kunne være tilfreds med hans søg af en erfaren FT spaniel jæger – det glædede mig en del.

En helt igennem fin jagtdag, med ansvarsfulde jægere, gode hunde, sjove historier, de obligatoriske små drillerier og alle de små ritualer jeg holder meget af var slut efter paraden og jagtfiskalens opgørelse af ben og skud samt uddeling af bøder.

Så kan vi kalde ham jagthund nu ? næsten der mangler vel lige at blive skudt en fugl eller et rådyr for næsen af ham……..