Tag-arkiv: Harzen

Harzen 2011

Så er endnu en udlandstur med Ikast Atletik og Motion vel overstået, den traditionsrige tur til Harzen blev gennemført med 29 deltagere.
Efter vores vanlige hotel Hanneli desværre gik konkurs havde Torben lagt sig i selen for at finde en værdig afløser i Sankt Andreasberg, hvilket i fin stil var lykkedes med Hotel Rehberg, som ligge få 100 meter fra Hanneli. Læs videre Harzen 2011

Harzen 2011 søndag

Dagen for den store klassiker tur!

Som altid er der indlagt to konkurrencer om søndagen, Osterode Race og Sankt Andreasberg Classic.
Osterode Race er en 15 km nedkørsel gennem skoven hvor det i al sin simpelhed gælder om at komme først.
Sankt Andreasberg Classic hvor det for nogle gælder om at komme først, men for de fleste af os om at komme over den sidste 18% stigning op i selve byen.
Læs videre Harzen 2011 søndag

Lørdag Harzen 2011

Dagens tur var tilrettelagt til ca 145, med et par stigninger vi ikke har kørt før i Harzen og startede med den lille opkørsel mod Sonnenberg, som ellers plejer at være forbeholdt klassiker turen om søndagen – men hvorfor gå glip at en bakken når nu den er der alligevel 🙂

Med 145 km kommer man langt omkring i Harzen og vi fik set, eller lige strejfet, de kendte byer Osterode, Goslar, Claustal-Zellerfeld, Bad det ene og Bad det andet.
Torben havde fundet på at vi skulle prøve en omgang grusvej, hvilket vi mest gør på MTB om vinteren, men vi kom rundt og selv følgebilen kom gennem de smalle skovveje. Læs videre Lørdag Harzen 2011

En cykeloplevelse

Så er turen med Ikast AM veloverstået, 3 gode dage med ligesindende (læs småtossede) cykel motionister i vidt forskellige aldersgrupper og med vidt forskellige mål.
For fleres vedkommende var det første gang vi var med klubben i Harzen, vi havde lagt øren til mange historier om hvordan turene skulle køres og til mange små drillerier om hvem der skulle give baghjul til hvem.

Vi kørte fra Ikast torsdag ved 16.30 tiden og efter en obligatorisk pause, køre/hviletid for chaufføren, var vi i St. Andreasberg omkring midnat til en ligeså obligatorisk godnat Weissbeer eller blev det til 3.

Senge ramte jeg omkring kl 01.30 og fik da lidt søvn inden morgenmaden var klar kl 08.00.
Ned med et solidt foder og klar på cyklen kl 09.00.

Oplægget lød på ca 115 km med diverse stigninger.
Turen gik fra St. Andreasberg, ned af en ca 10 km lang nedkørsel, hvor jeg punkterede efter ca 1,5 km, i en kølig morgenluft, herfra mod Clausthal-Zellerfeld gennem skovene hvor vi kørte MTB i sommer og op forbi campingpladsen vi boede på i sommerferien.
Derfra gennem Goslar, som vi også havde besøgt – ganske sjovt at se landskaberne så kort tid efter. Hele turen fra Garmin computeren.
Turen var en fin tur hvor min frygt for ryg- og nakke smerter heldigvis ikke blev alvor.  Jeg havde købt en massagebold, efter råd fra massøren, som jeg brugte ca. 15 minutter med efter turen – det kan anbefales.

Efter hjemkomsten nåede vi lige en øl på terrassen, kom under bruseren og så var vi vel ca 8 der gik ned og fandt en konditor. Der skal jo lidt fyldes lidt kalorier på tanken igen…..

Aftensmaden var klar kl 19.00, suppe, en fornuftigt Wienerschnitzel og chokolade mousse og maven var fyldt igen. Aftenen gik med hygge, smådrillerier og løgne historier om hvor meget man havde sparet sig så de andre ikke gik ned på stigninger.

Lørdag vågnede vi til lyden af regnvejr, det havde DMI eller Wetter.de ikke lige lovet os, men vi måtte jo igang alligevel.
Der var lagt i kakkelovnen til kongeetapen på 140 km. Hvor vi fredag kørte mod vest skulle vi mod øst og en stykke ind i det gamle DDR. Vejret var ikke lige på vores side og vi kørte de første knapt 100 km i regn, sjask og med blygrå himmel. Det var en stor udfordring at holde varmen, jeg endte i vinterjakken med regnjakke udenpå og lange overtræks ben, alligevel kunne jeg kun holde varmen på stigningerne.
På en af de længere stigninger efter frokost snittede jeg en andens baghjul og røg en tur i den gode tyske asfalt, på et sted med en del trafik – heldigvis var det primært stoltheden der fik skrammer.

Men vi stod stille og ventede på en veteranstogspassage  i Wernigerode kom solen frem og jeg fik lagt regnjakken, dejligt med lidt varme i kroppen. Turen herfra og hjem foregik så i fornuftigt vejr. Se turen her

Da vi kom hjem var det heldigvis stadig rimeligt vejr og terrassen indbød lige til en hyggesnak inden omklædningen og aftensmad.
Det er en tradition at hotelfatter Uwe åbner sin grillhytte om lørdagen og vi fik havd vi kunne spise af grillede koteletter og forskellige pølser, en god menu som ligefrem kræver Weissbeer……

Selvom vi alle var godt brugte blev det da hen på aftenen før vi fandt sengene, vi vidste at den længste tur var overstået.

Søndag stod i klassiker turens tegn, en ca 60 km tur som ender på en 18 % stigning i St. Andreasberg. Mange havde fortalt om netop denne stigning og at den var særlig ond fordi man rammer den med en høj puls efter en længere opkørsel mod byen, men vi måtte jo kny på og se om vi kunne holde gang i cyklen.
Turen startede, modsat de andre 2, med en stigning som jo ikke lige er det fedeste når man har let brugte og kolde ben.
Men efter ca 15 km var man ligesom kørende igen, dog uden at være en sand væddeløbshest 🙂

Se turen her.

På den afsluttede del af turen, hvor stigningen begyndte, fik jeg lidt hjælp af Bettina som tog slæbet med at køre forrest op og vi fandt en fin fart og rytme – hvor vi også lige trak fra flere af de andre.
Så kom vi til byen og skulle så dreje til højre og op mod 18 % stigningen, den trak lige lidt af de løse tænder ud men op kom jeg da uden at være blandt de sidste – fedt…………..

På den afsluttende 18% stigning - foto Marianne Bundgaard / Lars Kris
På den afsluttende 18% stigning - foto Marianne Bundgaard / Lars Kris

Efter at have stået lidt stille op heppet de andre op, tog vi så den frivillige udfordring at køre ned igen og op af en 24 % stigning – den kom jeg også op af.

Så var det ellers i bad, ned og spise frokost i krostuen og så i bussen og hjem, vi kørte fra Harzen ved 14 tiden og kom til Ikast ved 21 tiden søndag aften, godt grydeklar.

En godt arrangeret tur, hvor alle var positive og de seje og garvede hjalp den knapt så rutinerede del af deltagerne, håber ikke det var sidste gang jeg var med Ikast AM på udlandstur.

Harzen here we comes…

Så er compact kranksættet monteret, tøjet pakket og Garmin er opladet – tæt på at være klar til Harzen turen med Ikast AM.
Mangler vist kun lige nogle timer på jobbet før jeg er endelig klar til 4 dage med en flok lidelsesfæller.

Turen går afsted fra Ikast torsdag ved 16 tiden, med forventet ankomst til Hotelpension Hanneli, St. Andreasberg omkring midnat.
Fredag går det løs med en tur på 115 km.

Da jeg har en svaghed for den tyske konditor kunst, håber jeg vi kan nå et besøg hos konditoren og få en Schwartzwalder kirschtorte klemt ned – det skulle der nok blive plads til hvis man ellers gad holde kalorie regnskab…..

Lørdag skulle så blive konge etapen på 140 km og hvis ellers jeg stadig kan gå samme eftermiddags- og aftens program som fredag 🙂

Søndag står i klassikerens tegn en tur på knapt 60 km med 1.010 højdemeter med afslutning på en 18,3 % stigning i St. Andreasberg, før afgang mod Danmark ved 13 tiden.

Det bliver nok nogle dag som vil stå i “den lille klinges” tegn og ømme lårbasser, håber så at jeg har fået lært at sidde ordentligt på cyklen så jeg ikke skal drøje med nakke- og lænde smerter.

Vejret for Harzen ser heldigvis lovende ud, letskyet, ikke det vilde vind og ikke den store risiko for regn.
Men mere om turen senere, med lidt held suppleret med nogle billeder fra turene.

Hjemme igen

Efter først en uges tid i Harzen og efterfølgende 4 dage i Berlin er det godt at være hjemme igen.

Ugen i Harzen gik med afslapning, badning og generel hygge.
Dog blev det også til et par fornuftige turer på MTB rundt i skovene omkring Hanenklee og Bocksberg, der er nogle gode stigninger i skovene dernede.
Vi fik prøvet Bikepark HanenKlee, hvor vi købte os et halvdags kort til liften og fik vores cykler med på toppen og kørte ned i forskellige spor – mægtigt underholdende.

I Berlin fik vi gået op og ned af Kurfyrstendam, som er main shoppe street, dog uden at få købt det helt store.
Vi fik kørt lidt rundt og tog nogle glimt at de store pladser og kendte steder i byen. Jeg havde, lidt naivt håbet, at der ville være mere af Tysklands deling at se, men det var forståeligt nok fjernet det hele.

Da det pisser ned og kameraet ligger i campingvognen kommer der først billeder på i morgen.