Tag-arkiv: Jagt

Jagt den 20 november

Der har været lidt stille på parkalle.com i et par uger.
Cyklen har også holdt stille, bortset fra onsdagstræningen, men til gengæld har jeg fået luftet både mig, hunden og haglbøssen – så helt i dvale er vi ikke gået.

Jeg var blevet inviteret på jagt af Maries far, Ivan, til deres revir omkring Karup og Ljørring, jeg var også med derude et par gange sidste vinter og der faldt både rådyr og fasaner hver gang.
Jagten begyndte på vanlig vis med parolen, en gang kaffe og rundstykker i jagtstuen.
Der skal jo også lige gættes skud og ben, hvor jagtfiskalen gjorde det tydeligt at vinderen pr. automatik donere gevinsten til jagtkonsortiet :-). Læs videre Jagt den 20 november

Uha, vi nåede mange sjove ting i weekenden

Efter en fantastisk aften i selskab med George Michael, hvor maden på buffeten i Jyske Bank Boxen var super, men det vigtigste, musikken og vokalen endnu bedre måtte vi tilbage til hverdagen igen.

Da den 1. oktober nærmer sig måtte vi lige en tur på skydebanen for at få finpudset teknikken og sigtet lidt mere.
Vi tog igen til skydebanen ved Hodsager, som vi er blevet “lokket” til af svigerinde Marie og hendes forældre, på skydebanen er der gode og tålmodige instruktører der gerne vil øse af deres viden om at ramme plet. Læs videre Uha, vi nåede mange sjove ting i weekenden

Bukkefeber…

Nej ikke her, nu er det bukkepral det handler om!

Endelig lykkedes det.

Efter at have siddet og ventet på skudchancen mange gange i flere sæsonen var heldet med mig til morgen, kort efter solopgang kom bukken luskende ud fra krattet.

Jeg sad fra kl 04:20 med ryggen mod et birketræ, i et markskel med en rapsmark på den ene side og en blanding af juletræer og noget krat på den anden side. Læs videre Bukkefeber…

Jagt på Nielstrup og lidt mere ombygning

Dagen startede tidligt, for en lørdag at være altså, det er første gang i mange år jeg har ventet på at bageren åbnede en lørdag morgen!
Jeg tror sidst har været da Diskotek La´Cabana konflikten kørte i historisk tid.

Nå, men jeg fik købt et rundstykke til mig og en pose som jeg satte af til den stadig tung sovende famile.

I mellem tiden ringede Majbrit, hun havde fået ondt i den ene ben og skulle derfor ikke med. Så vi lavede en lille ændring i planen, frem for at køre alene til Nielstrup skulle jeg samle Jørgen op ved Strib, rart med lidt hyggeligt selskab i bilen.

Efter at have samlet Jørgen op på rastepladsen ved Strib gik turen videre til Nielstrup.
Efter morgenkaffen og den obligatoriske morgenstrammer blev der blæst til parole og fanehejsning, på parolen fik vi oplyst at der måtte skydes hvad jagtloven tillader, dog udtaget klovbærende vildt. Så afsted mod første såt, voliere såten hvor vi blev sat af rundt på markerne omkring og hundende blev sendt ind. Casi sad over ved fod af mig, jeg beholdt snoren på ham da jeg ikke var helt sikker på hvad der ville ske når fasaner og hunde kom frem susende. Der gik ikke længe før de første høje fasaner kom flyvende, der kom vel 4 eller 5 lige efter hinanden og til de samme skytter som kun nåede at få genladet til 2 af dem som endte på paraden.

På de næste såter, i skovene, var Casi med og arbejder ganske fint. Han søger stadig lidt for stort efter min mening, men det må vi arbejde på inden næste jagtsæson. Han fik lettet en fasanhøne i skoven, som jo ikke er jagtbart vildt pt, men han fik den på vingerne uden at rende efter den – super.
Der kom et par kokke mere til paraden på stykker gennem skoven.

Efter frokost gik den løs igen, den første såt var en mindre skovstykke hvor vi blev sat for i skytte kæden, iøvrigt på en plads hvor Majbritt har stået med hund et par gane og hvor der ofte kommer fasaner. Ganske rigtigt, kokken kom naboen skød og jeg gjorde ikke noget det er ved at blive en dårlig vane; kokken fløj forbi og kan sikkert jages igen næste gang der er jagt på Nielstrup.

Efterfølgende gik det løs i en rørskov og lettere optøet mose hvor vandet stod højt. Den lille hund knoklede som en vild gennem de høje tagrør men kunne ikke rigtigt komme igennem de tætte rør. Efter en søgning ind mellem rørene sad han med forpoterne på iskanten og kiggede på mig som om han sagde “giv mig lige en hånd – jeg kan ikke komme op” så han fik lige en hånd op på fast grund igen.
Fasanerne sad i rørskoven, men var ikke lette at få på vingerne, de der kom i luften lever fortsat i bedste velgående.
Ja, lige undtaget en særdeles klodset fasan det blev jaget på vingerne, fløj frontalt ind i et træ og var død på stedet – det har jeg aldrig oplevet før.

Den sidste den af rørskoven var ikke noget for små unghunde, der blev vi sat af og denne gang tog jeg snoren af for at få indlært lidt ro på post, hvilket faktisk gik fint.

Den sidste såt var havesåten, den startede i haven på gården men var mest en stor mark, hvor Casi søgte på åbent land mellem to issøer.

Fanen blæses ned

Jørgen blæser fasanens død.

Paraden

Så var dagen ved at være gået, en fin dag med gode festlige jægere. Det var en god oplevelse at se den fynske natur, som er noget mere afvekslende end det vestjyske flade land og hvor de fleste skove jeg har været på jagt i er plantager hvor træerne står på lange lige rækker. Skoven ved Nielstrup kan vel betragtes som urskov hvor naturen går sin egen gang, ganske vist var det indhegnede stykker med noget der vel ender som pyntegrønt, men størstedelen var ikke tæmmet natur.

Tak for en god dag!

Hjem mod Ikast gik det, en frisk lille tur på 180 km, med en træt hund og en lige så træt jægersmand. Efter aftensmaden faldt Casi om under sofabordet og i følge familien så jeg lige så slatten ud i sofaen.

Idag søndag, var energi så småt vendt tilbage og vi fik gjort lidt mere ved byggeprojektet. Frederik fik sin debut med afkorter saven og som rockwool skærer, det skrider da lidt fremad.

Sne & jagt

Så blev det igen søndag med jagt.
Jeg var igen blevet inviteret med på jagt ved Karup og Ljøring, samme sted som sidst med stort set samme besætning.
Starten gik med kaffe og parole kl 09:00 den største forskel fra sidst var sneen, men sikken en forskel.

I den første såt kom der ikke noget ud af skoven til os der stod på post, der kom en fasan kok fra et nabostykke men der blev ikke skudt til den. I skoven havde hundefolket vist set en ræv som valgte at rende sin vej.

På anden såt, den største del af skoven, kom der en enkelt hare ud af skoven men der blev ikke skudt after den. Langs den ene side var der set en sneppe.

Efter en kort pause gik vi til sidste såt, hvor sneen lå dybt og de kortbenede hunde havde det svært.

Mens vi ventede på at hundene skulle blive sluppet så vi en ræv langt ude, den havde også sit bøvl med sneen. Den valgte at løbe ud til en vågen skytte og endte på paraden.
Da hundene kom igang fik de rejst en rå som løb stille og roligt mod min nabo post, råen standsede et stykke fra jægeren og luntede stille og roligt ind på skudhold, den endte også på paraden.

Efter den sikre såt gik turen mod Ljørring.
Undervejs, ja nærmest i det sidste sving, var føret så fedtet at en enkelt i selskabet kørte i grøften. Men det standser ikke en rigtig jæger, han fik læsset sit grej i en anden bil og kørte med til den sidste del af jagten i mosen.

Casi skulle, som sidst, afløse en af gravhundene i mosen og han var som vanligt tændt. Det var han faktisk allerede lørdag aften da jeg fandt det orange halsbånd med klokken frem til ham.
Mens vi gik på plads med hundene gik skytterne i position, desværre gjorde vinden og vores snak at der lettede 4 – 5 fasen kokke inden skytterne kom på plads.
Igang gik drevet med hundene, vi fik lettet 4 eller 5 fasaner mere og de 2 endte på paraden. Om Casi lettede den ene eller han blot så på den blev lettet er jeg lidt i tvivl om, men han gik gennem krat, sne og mudder i fornuftig stil.
Jeg fik skudt og ramt en kok, er jeg da ret sikker på, den svævede over mod en af skytterne som sendte den en haglbyge, den klappede sammen og faldt til jorden.

Dagen blev kronet med en skovsneppe, som lettede i mosen og fløj ud lags siden og over en vågen skytte.

Dagen endte med en fin parade hvor jagtfiskalen fik delt de nødvendige bøder ud og gjort resultatet af dagens skud / ben gæt op.

Tør vi kalde ham jagthund nu ?

Jeg var så heldig at blive inviteret på jagt idag, min første drivjagt med stor selskab i årevis.
Da jeg både skulle håndtere haglgevær og senere hund valgte jeg at lade kameraet bliver hjemme, så billederne må i selv tegne.

Kaffe, rundstykker og parole startede kl 09:00 på Åhusevej i Karup, 18 jægere og 8 hunde til godt selskab, historier og jagt.
Efter kaffen, ben og skud gæt og en fin parole, hvor vi blev belært om vigtigheden af sikker skydning, at undgå lange skud og hvad der måtte jages var vi klar til at gå i skoven.
Grundet de mange gode hunde sad Casi over på formiddagens såter og ventede tålmodigt i bilen.

Den første såt var et skovstykke, vi blev sat på post med udsigt over ådalen og ventede på vildt fra de drivende hunde.
Efter en rum tid kunne jeg høre dyr bag mig og var tændt, men rådyret løb ud længere henne af stykket og lever sandsynligvis stadig i bedste velgående.

Den anden såt var et større skovstykke, som var delt af en skovvej, hvor hundene drev den første del, gik forbi første skyttekæde og drev igennem det største stykke til sidst ned mod anden skyttekæde.
Hundefolket vendte og kom tilbage mod den skyttekæde jeg stod i.
Efter en tid kom der 2 stykker råvildt ud, desværre mere end 25 – 30 meter fra mig og derfor udenfor skudvidde, men det skulle bliver værre!
Der luskede en gravhund efter dem ind i skoven og dem fik dem vendt. Ca 10 minutter efter kom de tilbage, så tæt på at jeg burde have skudt, ja ifølge øjenvidne måtte jeg nærmest træde til side for dyrene, men skudt fik jeg ikke.
Skoven gav et stykke råvildt og en hare til paraden !

Den sidste såt, før den sikre såt, var et forholdsvist åbent stykke med lidt skrub, småkrat og en del åbent land, der var der ikke meget liv.
Den sikre såt, læs frokost pausen, foregik i gildesalen på ejendommen og var ganske fornøjelig.

Så var det i bilerne og til Ljørring og et engstykke med en del mudder og sjap.
Her kunne Casi være med, da de to deltagende gravhunde blev i bilerne pga mudder, vandløb og langt enggræs. Da jeg tog ham ud af bilen var han tændt, nærmest overtændt og ville meget gerne lege med de andre hunde.
Men da vi først kom ned i engen, hvor græsset var højt og bunden blød fik han gang i instinkterne. Han røg gennem meget af det tætte krat, det lange græs og selvfølgelig al mudderet 🙂

Som noget af det første blev der jaget en rådyr ud bag ved os. Casi var på vej efter dyret men et behersket brøl, jeg havde glemt fløjten hjemme, fra mig gjorde at han satte sig og vendte tilbage til såten.
På engstykket faldt der 3 fasaner til paraden, desværre blev der ikke skudt noget over Casi men han fik lidt bedre fat om søget og fandt ud af hvad drivjagt handler om.
Jeg synes stadig han søger lidt for stort, men jeg fik da at vide at jeg godt kunne være tilfreds med hans søg af en erfaren FT spaniel jæger – det glædede mig en del.

En helt igennem fin jagtdag, med ansvarsfulde jægere, gode hunde, sjove historier, de obligatoriske små drillerier og alle de små ritualer jeg holder meget af var slut efter paraden og jagtfiskalens opgørelse af ben og skud samt uddeling af bøder.

Så kan vi kalde ham jagthund nu ? næsten der mangler vel lige at blive skudt en fugl eller et rådyr for næsen af ham……..

Casis første jagt

Så blev det da omsider oktober og årstid for jagt, vi er så heldige at have fået lov at jage lidt hos min gode kollega Peter.

Men får at det ikke skulle bliver for overvældende og svært for os, Hunden og  jeg, valgte jeg at starte lidt forsigtigt op med en duejagt som jo kræver mere ro på post end decideret færdigheder i søg, respekt for lettet vildt og den slags ting vi ikke er hlet på plads med endnu.

Fredag fik vi de gamle støvede lokkeduer vasket lidt og vi fik banket skidtet at camoflage nettet, som har ligget i garagen i flere år.

 

 

Idag tog Christoffer, Casi og jeg så afsted mod Blåhøj og den første jagtdag,
Vi fik os sat op i læhegnet, sat de 10 lokkere på plads i V-formation og så var det ellers bare at vente….
Efter 10 minutter var der to duer der trak lige hen over hovederne på os, men skytten (mig) var ikke lige vågen og de flyver forstsat i fin stil.
En halv times tid efter var der igen to duer der slog mod lokkerne, jeg fik da også sendt et skud aftsted – men desværre ramte desværre overhovedet ikke.
Tror måske jeg burde tage nogle skydetimer på lerduebanen for at få genopfrisket lidt færdigheder, det er trods alt 3 års tid siden jeg sidst har været afsted på jagt.
I løbet af de 2½ time vi sad på vores post kom der 6 duer mere, men de kom aldrig indenfor forsvarlig skudhold, så jeg vi ikke skudt noget som Casi kunne apportere på – dælens !
Det gik egentligt helt fint med ro på post, Casi rendte lige en enkelt gang da der skete et eller andet sjovt i græsset bag os – men en godkent opførsel.
Efter jeg havde skudt forbi en due, fandt han ud af at der skete et eller andet interessant hos os og han faldt noget mere til ro og virkede mere fokuseret.

 

Da vi blev trætte at af side og kigge op i luften gik vi lige hurtigt gennem et læhegn, blot for at se hvordan han ville opføre sig i et søg.
img_1274 img_1275
Det gik også ganske fint, så med lidt held, træning, træning, træning og træning skal vi såmen nok få en god jagthund ud af Casi!
Så mangler jeg bare at lære at ramme det jeg skyder efter, men det kan jeg jo ikke lægge Casi til last