Tag-arkiv: motion

78 km i banken

 

Endnu en dejlig tur på MTB med Ikast a-m, denne gang i fantastisk vejr!

Turen var igen med valgfri start, enten fra Klubhuset eller fra rundkørslen i Hjøllund, for første gang i lang tid fik jeg mig tvunget ud af sengen tidsnok til at tage med fra klubhuset.
Turen gik herfra mod Hjøllund, jeg måtte lige have et pitstop undervejs pga en punktering – men til rundkørslen kom vi da.

Vi kørte en del på skovvejene idag, de er ved at være farbare igen efter vinterens sne og is. Første korte stop var på en udsigtsbakke hvor Carsten, som en anden naturvejleder, kunne berette om alverdens ting, bakkernes navne og fuglelivet når vandet ellers ikke er frosset osv. Læs videre 78 km i banken

Det er stadig koldt udenfor

Efter at have været på MTB’en kan jeg konstatere at det stadig er koldt udenfor, fik jeg egentligt en forsmag på under lørdagens hundetræning, men havde håbet på at det var blevet bare lidt varmere.

Søndagens MTB tur var igen på landevej, frosten vil ikke slippe og skovvejene er for farlige at køre på 2 hjul på – desværre.
Men vi mødtes ved rundkørslen i Hjøllund, de seje cyker fra klubhuset – jeg tog Polo’en, og kørte mod Vrads. Læs videre Det er stadig koldt udenfor

Gang i cyklen igen

Efter en, alt for lang, periode hvor cyklen har stået stille pga ombygning og slendrian fik jeg idag gang i MTB’en igen.

Turen var lagt af Knud og Carsten som havde bedt os møde i Christianshede st. by kl 09.00.
Som sagt så gjort, selvom det var lidt køligt ca. -9 gr til at starte med.
Jeg var ved at give op, inden jeg kom hjemmefra, da et af plastic beslagene på Thule cykelholderen på Polo’en knækkede pga af ælde eller kulde da jeg skulle sætte cyklen på taget.
Valget stod mellem reparation med Gaffa eller en pakkerem fra rygsækken, jeg valgte pakremmen da jeg skulle have cyklen af igen. Læs videre Gang i cyklen igen

Første cykeltur i 2011

Så blev det søndag igen og det var ikke slædehundekoldt, kun ca -2 grader, så jeg kunne ikke finde på en undskyldning for ikke at få smurt cyklen og komme med Ikast AM.

Vi var noget i retning af 20 ved klubhuset kl 9.00 og efter at have ønsket hinanden godt nytår var det afsted.
Vi startede med at køre til Isenvad på asfalt, da Skelhøjeskoven var en stor isbane og direkte farlig at køre igennem.

Ved forsamlingshuset var der lidt snak om vi skulle prøve med Nørlund Plantage eller om den også ville være for farlig pga is på skovstierne.
Der blev taget en beslutning om, at tage en tur på asfalt til Vrads, gennem Funder Ådal og over Engesvang hjem til Ikast igen. En tur vi har kørt en del gange på racer, men jeg har aldrig været med den vej på MTB.
Da vi kørte og kunne kigge ind på skovvejene virkede det som den helt rigtige beslutning at blive på landevejene, skovvejene lignede rene isbaner som var mere skøjte egnede end til cykling.

Vejret var fantastisk, omkring frysepunktet og helt klart og vindstille og til trods for en del is på vejene var der ingen styrt.

torben i front (han bad om særlig sortering af billederne)

Op i pedalerne

Op af bakken
Lav sol og høj himmel
Turen endte på godt 60 km, så er vi ligesom igang – skulle jo gerne nå 3.000 km inden turen til Garda Søen i Juni 🙂

Link til ruten på Garmin Connect

Søndagstur med forhindringer

Efter et par frisøndage, pga af ferien, var det igen blevet tid til en tur i skoven på MTB med klubben.
En tur som ikke var uden forhindringer!

Vi startede, som så ofte før, ved rundkørslen ved Hjøllund kl 09.00. De seje, som desværre ikke tæller mig, cykler fra Ikast og får så ca. 30 km mere end vi andre – men jeg duer til ikke til ret meget før kl 09.00 om søndagen.
Vi var 18 som tog med Carsten på den lange tur som efter oplægget skulle ende på ca 45 km.

Den første forhindring, efter en lille halv times kørsel, var et jagt selskab som ikke lige mente vi skulle køre den vej hvor de skulle stå for, på en såt i skoven.
Da vi kun var bevæbnede med cykelpumper og de med haglgeværer var der ingen grund, til at indlede den store diskussion med dem, vi fik dem dog gjort opmærksomme på, at de bør skilte fra alle sider og ikke kun langs hoved vejene.

Men efter en lille omvej nåede vi frem til byggeriet af en ny motorvejsbro, som vi så måtte liste os forbi. I øvrigt et imponerende bygningsværk, hvor de skubber brofagene ud fra enderne og på plads.

Undervejs havde vi lige tid til at nyde udsigten:

Videre gik det gennem skovene og rundt om Bøllingsø, hvor Torben havde det uheld at forskifteren gik løs og tog en omgang på sadel staget – kunne heldigvis ordnes på stedet.

På vej mod højmosen:

Rundt om Bøllingsø har Skov & Natur styrelsen lavet vandre ruter, hvor de våde områder er brolagt med ca 20 cm brede planker.
Plankerne har dog den fejl at de ikke har fået Gori nok, de bliver frygteligt glatte. Gutten foran mig gled lidt ned, jeg rørte bremsen og SMASK lå jeg i grøften med et ømt knæ og var hårdt såret på stoltheden.

I gang kom vi igen, 5 km senere stod jeg med et fladt baghjul og ingen pumpe! Efter en tids finden ting og sager i andres lommer fandt vi dog en slange og en pumpe som passede til. Jeg var nok så naiv at tro de fleste, eller alle, brugte auto ventiler på MTB slanger men nej, der er mindst ligeså mange med racer ventiler.
Men igang kom vi da.

Den sidste forhindring var en lods ejer som absolut ikke mente vi skulle cykle på hans grusvej. Der var skiltet med kørsel og ridning forbudt, men da vi hverken var i bil, på knallert eller til hest mente vi at det nok gik an.
Men nej! lodsejeren kom halsende efter os og belærte os om, at han havde været ved kommunen og havde fået på skrift at det måtte vi ikke. Vi bad ham om at se brevet, han kom med en dynge udskrifter men kunne ikke rigtigt finde noget vi kunne bruge.
Måske er han i sin gode ret, men han kunne ikke fremvise noget. Han blev så bedt om at sende det til klubben, men han mente ikke han skulle sende noget “bare fordi sådan en flok idioter kørte her”.
Så var det ligesom nok, når han kaldte os idioter, gad vi ikke ham mere og vi kørte videre!
Lidt længere fremme stod hans søn og savede træer ned med sin kædesav, han påpegede at når der bliver arbejdet i skoven, så er der adgang forbudt – men så skal der vel skiltes?.

Igen måske var de i deres gode ret til at nægte os adgang, men uden dokumentation og kalde os idioter? Tja.

Nå men vi kom da tilbage til startpunktet og kunne lægge en MTB tur med indbyggede forhindringer og oplevelser bag os.

Link til ruten

En cykeloplevelse

Så er turen med Ikast AM veloverstået, 3 gode dage med ligesindende (læs småtossede) cykel motionister i vidt forskellige aldersgrupper og med vidt forskellige mål.
For fleres vedkommende var det første gang vi var med klubben i Harzen, vi havde lagt øren til mange historier om hvordan turene skulle køres og til mange små drillerier om hvem der skulle give baghjul til hvem.

Vi kørte fra Ikast torsdag ved 16.30 tiden og efter en obligatorisk pause, køre/hviletid for chaufføren, var vi i St. Andreasberg omkring midnat til en ligeså obligatorisk godnat Weissbeer eller blev det til 3.

Senge ramte jeg omkring kl 01.30 og fik da lidt søvn inden morgenmaden var klar kl 08.00.
Ned med et solidt foder og klar på cyklen kl 09.00.

Oplægget lød på ca 115 km med diverse stigninger.
Turen gik fra St. Andreasberg, ned af en ca 10 km lang nedkørsel, hvor jeg punkterede efter ca 1,5 km, i en kølig morgenluft, herfra mod Clausthal-Zellerfeld gennem skovene hvor vi kørte MTB i sommer og op forbi campingpladsen vi boede på i sommerferien.
Derfra gennem Goslar, som vi også havde besøgt – ganske sjovt at se landskaberne så kort tid efter. Hele turen fra Garmin computeren.
Turen var en fin tur hvor min frygt for ryg- og nakke smerter heldigvis ikke blev alvor.  Jeg havde købt en massagebold, efter råd fra massøren, som jeg brugte ca. 15 minutter med efter turen – det kan anbefales.

Efter hjemkomsten nåede vi lige en øl på terrassen, kom under bruseren og så var vi vel ca 8 der gik ned og fandt en konditor. Der skal jo lidt fyldes lidt kalorier på tanken igen…..

Aftensmaden var klar kl 19.00, suppe, en fornuftigt Wienerschnitzel og chokolade mousse og maven var fyldt igen. Aftenen gik med hygge, smådrillerier og løgne historier om hvor meget man havde sparet sig så de andre ikke gik ned på stigninger.

Lørdag vågnede vi til lyden af regnvejr, det havde DMI eller Wetter.de ikke lige lovet os, men vi måtte jo igang alligevel.
Der var lagt i kakkelovnen til kongeetapen på 140 km. Hvor vi fredag kørte mod vest skulle vi mod øst og en stykke ind i det gamle DDR. Vejret var ikke lige på vores side og vi kørte de første knapt 100 km i regn, sjask og med blygrå himmel. Det var en stor udfordring at holde varmen, jeg endte i vinterjakken med regnjakke udenpå og lange overtræks ben, alligevel kunne jeg kun holde varmen på stigningerne.
På en af de længere stigninger efter frokost snittede jeg en andens baghjul og røg en tur i den gode tyske asfalt, på et sted med en del trafik – heldigvis var det primært stoltheden der fik skrammer.

Men vi stod stille og ventede på en veteranstogspassage  i Wernigerode kom solen frem og jeg fik lagt regnjakken, dejligt med lidt varme i kroppen. Turen herfra og hjem foregik så i fornuftigt vejr. Se turen her

Da vi kom hjem var det heldigvis stadig rimeligt vejr og terrassen indbød lige til en hyggesnak inden omklædningen og aftensmad.
Det er en tradition at hotelfatter Uwe åbner sin grillhytte om lørdagen og vi fik havd vi kunne spise af grillede koteletter og forskellige pølser, en god menu som ligefrem kræver Weissbeer……

Selvom vi alle var godt brugte blev det da hen på aftenen før vi fandt sengene, vi vidste at den længste tur var overstået.

Søndag stod i klassiker turens tegn, en ca 60 km tur som ender på en 18 % stigning i St. Andreasberg. Mange havde fortalt om netop denne stigning og at den var særlig ond fordi man rammer den med en høj puls efter en længere opkørsel mod byen, men vi måtte jo kny på og se om vi kunne holde gang i cyklen.
Turen startede, modsat de andre 2, med en stigning som jo ikke lige er det fedeste når man har let brugte og kolde ben.
Men efter ca 15 km var man ligesom kørende igen, dog uden at være en sand væddeløbshest 🙂

Se turen her.

På den afsluttede del af turen, hvor stigningen begyndte, fik jeg lidt hjælp af Bettina som tog slæbet med at køre forrest op og vi fandt en fin fart og rytme – hvor vi også lige trak fra flere af de andre.
Så kom vi til byen og skulle så dreje til højre og op mod 18 % stigningen, den trak lige lidt af de løse tænder ud men op kom jeg da uden at være blandt de sidste – fedt…………..

På den afsluttende 18% stigning - foto Marianne Bundgaard / Lars Kris
På den afsluttende 18% stigning - foto Marianne Bundgaard / Lars Kris

Efter at have stået lidt stille op heppet de andre op, tog vi så den frivillige udfordring at køre ned igen og op af en 24 % stigning – den kom jeg også op af.

Så var det ellers i bad, ned og spise frokost i krostuen og så i bussen og hjem, vi kørte fra Harzen ved 14 tiden og kom til Ikast ved 21 tiden søndag aften, godt grydeklar.

En godt arrangeret tur, hvor alle var positive og de seje og garvede hjalp den knapt så rutinerede del af deltagerne, håber ikke det var sidste gang jeg var med Ikast AM på udlandstur.