Tag-arkiv: træning

70 km og en halv Hushovd

Da DMI har lovet vand, vand og vand imorgen søndag valgte jeg at tage med på lørdagens puls træningstur til Vrads og omegn.
Turen køres under ledelse af Bjarke de fleste lørdage og efter samme skabelon hver gang, afgang fra Navervej, til Vrads og så kan man vælge forskellige sløjfer på ca 55 minutters varighed, hvorefter man følges hjem fra Vrads igen.

Læs videre 70 km og en halv Hushovd

Sommertid, træning og havearbejde

I anledning af at vi skulle stille urene en time frem og godt vejr lørdag lavede jeg helt om på de vanlige weekend planer og tog med på træningstur lørdag.

Med start fra Navervej kl 13.00 var vi 6 på cyklerne, planen lød på en tur til Vrads lidt rundt i bakkerne og hjem igen. 60 km med mulighed for lidt ekstra hvis man tog Bakkevej med i Bryrup.

Afsted det gik i modvind og mod blygrå skyer, aftalen var at hvis vi ramte en regnbyge så var det hjem igen omgående.
Vi slæbte os med omkring 30 km/t i den kolde modvind, jeg kunne mærke at det ikke gik helt som jeg havde forventet – men herregud 60 km kan man vel altid cykle med fuld damp på kedlerne – troede jeg.

Læs videre Sommertid, træning og havearbejde

Søndagstur med forhindringer

Efter et par frisøndage, pga af ferien, var det igen blevet tid til en tur i skoven på MTB med klubben.
En tur som ikke var uden forhindringer!

Vi startede, som så ofte før, ved rundkørslen ved Hjøllund kl 09.00. De seje, som desværre ikke tæller mig, cykler fra Ikast og får så ca. 30 km mere end vi andre – men jeg duer til ikke til ret meget før kl 09.00 om søndagen.
Vi var 18 som tog med Carsten på den lange tur som efter oplægget skulle ende på ca 45 km.

Den første forhindring, efter en lille halv times kørsel, var et jagt selskab som ikke lige mente vi skulle køre den vej hvor de skulle stå for, på en såt i skoven.
Da vi kun var bevæbnede med cykelpumper og de med haglgeværer var der ingen grund, til at indlede den store diskussion med dem, vi fik dem dog gjort opmærksomme på, at de bør skilte fra alle sider og ikke kun langs hoved vejene.

Men efter en lille omvej nåede vi frem til byggeriet af en ny motorvejsbro, som vi så måtte liste os forbi. I øvrigt et imponerende bygningsværk, hvor de skubber brofagene ud fra enderne og på plads.

Undervejs havde vi lige tid til at nyde udsigten:

Videre gik det gennem skovene og rundt om Bøllingsø, hvor Torben havde det uheld at forskifteren gik løs og tog en omgang på sadel staget – kunne heldigvis ordnes på stedet.

På vej mod højmosen:

Rundt om Bøllingsø har Skov & Natur styrelsen lavet vandre ruter, hvor de våde områder er brolagt med ca 20 cm brede planker.
Plankerne har dog den fejl at de ikke har fået Gori nok, de bliver frygteligt glatte. Gutten foran mig gled lidt ned, jeg rørte bremsen og SMASK lå jeg i grøften med et ømt knæ og var hårdt såret på stoltheden.

I gang kom vi igen, 5 km senere stod jeg med et fladt baghjul og ingen pumpe! Efter en tids finden ting og sager i andres lommer fandt vi dog en slange og en pumpe som passede til. Jeg var nok så naiv at tro de fleste, eller alle, brugte auto ventiler på MTB slanger men nej, der er mindst ligeså mange med racer ventiler.
Men igang kom vi da.

Den sidste forhindring var en lods ejer som absolut ikke mente vi skulle cykle på hans grusvej. Der var skiltet med kørsel og ridning forbudt, men da vi hverken var i bil, på knallert eller til hest mente vi at det nok gik an.
Men nej! lodsejeren kom halsende efter os og belærte os om, at han havde været ved kommunen og havde fået på skrift at det måtte vi ikke. Vi bad ham om at se brevet, han kom med en dynge udskrifter men kunne ikke rigtigt finde noget vi kunne bruge.
Måske er han i sin gode ret, men han kunne ikke fremvise noget. Han blev så bedt om at sende det til klubben, men han mente ikke han skulle sende noget “bare fordi sådan en flok idioter kørte her”.
Så var det ligesom nok, når han kaldte os idioter, gad vi ikke ham mere og vi kørte videre!
Lidt længere fremme stod hans søn og savede træer ned med sin kædesav, han påpegede at når der bliver arbejdet i skoven, så er der adgang forbudt – men så skal der vel skiltes?.

Igen måske var de i deres gode ret til at nægte os adgang, men uden dokumentation og kalde os idioter? Tja.

Nå men vi kom da tilbage til startpunktet og kunne lægge en MTB tur med indbyggede forhindringer og oplevelser bag os.

Link til ruten

Dejlig søndag.

Fik startet dagen med at cykle 76 km med klubben. Ruten.

Det var en premiere på søndagshold nr 2, holdet for os som ikke har ben til at køre 90 – 120 km med en gennemsnitsfart på 30+.

En godt initeritiv som forhåbentligt får en god tilslutning, så der i stil med onsdagstræningen bliver flere valgmuligheder.

Efter at have spist lidt og slappet lidt af i solen, kørte Christoffer og jeg til Autogalleriet i Hening og så på fine gamle biler, mens Gitte løber sin 12 km tur – vi er så sunde her i huset.

Nu sidder jeg så og overvejer taktikken for hvordan jeg skal grille en 2 kg højrebssteg vi skal have til aften.

Kan en søndag blive meget bedre ??