Tirsdag i New York

Idag skulle vi så prøve at finde Museum of natural history igen !
Vi kom på en subway Downtown og var egenligt ganske sikre på, at det var vejen frem, da vi havde kørt 2 stationer blev jeg spurgt af en “indfødt” om vi var på vej til naturhistorisk museum og ja det var vi da!
Han ville så lige fortælle os at vi var havnet på et express tog som stoppede på 59th street og først igen på 125th i Harlem, men han skulle selv til 81th street hvor vi skulle af, så vi kunne følge ham.
Han fortalte iøvrigt at han havde et hold danske venner som var i byen denne uge, hvilket han mente ca 50% af Danmark måtte være – ja her er mange danskere.

Men til museet kom vi da.
Den første del vi så, om planeter, biodiversitet og menneskets tilbliven var flotte nye udstillinger som var gode. Den ældre den af museet var gammelt, en lang samling udstoppede dyr udstillet i store montre malet som dyrenes naturlige omgivelser – men det hele lignede noget som var lavet i 50’erne eller 60’erne.

På øverste etage var en stor samling dinosaur skeletter, som var imponerende flotte og store.

 

Hoved hallen var desværre spærret af, det blev dele af museet efterhånden i løbet af dagen – så ud til der skulle være et VIP arrangement med spisning blandt de udstoppede dyr.
Generelt var det lidt skuffende, jeg havde nok forventet at det hele blev levende som i filmen 🙂 og vil hellere se det naturhistoriske museum i Londen engang til.

Efter strabasserne gik vi en tur i Central Park og fik kastet lidt mere frisbee.

 

Vi tog en subway til Rockefeller Center og en elevator til Top of the Rock, imponerende udsigt over hele byen – herfra kan man se at byen er STOR!

I Lego butikken overfor Rockefeller Center købte Christoffer en Lego bil og kom med i en konkurrence der gik ud på at samle flest Lego mænd på 5 minutter. Han og en anden gut fik samlet 13 mænd og måtte gætte på et antal Legomænd i en plast krukke – Christoffer gættede bedst og kan nu kalde sig New York mester i Legomand 🙂

Skriv et svar